Marte Meo terapeut

  • Har du lyst til at fokusere på det enkelte menneskes egen unikke kraft til udvikling og forandring?
  • Tror du på større effekt ved at vise, i stedet for bare at tale om?
  • Har du lyst til at få udviklet din praksis og styrket dine kompetencer i samspil?
  • Så er det nu du skal overveje en Marte Meo terapeut uddannelse hos Charlotte Thykier, Sikkerhedskonsulenterne.

Formål

Målet med uddannelsen er, at du som uddannet Marte Meo terapeut bliver i stand til at anvende Marte Meo til at skabe positive forandringer i familier, på institutioner m.m. og når du superviserer kolleger og andre professionelle.

Indhold

Indholdet i uddannelsen er: baggrunden for og teorierne bag Marte Meo, elementerne i Marte Meo og deres funktion og anvendelse, anvendelse af principperne og systematikken gennem arbejde med egne Marte Meo forløb, supervision af kolleger og andre professionelle gennem anvendelse af Marte Meo, det terapeutiske arbejde i familier og i andre sammenhænge, formidling af Marte Meo i teori og praksis. Anvendelse af video redigeringsprogrammet Windows Movie Maker.

Forudsætning for deltagelse

Du skal have en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. pædagog, sosu assistent, psykolog, socialrådgiver, sygeplejerske, behandler eller lærer, for at kunne deltage i uddannelsen

Varighed

Uddannelsen gennemføres med hold på 4- 6 deltagere, over ca. 1,5 år og består af 18 undervisningsdage. Mellem undervisningsdagene skal du regne med at gennemføre mindst 5 intensive Marte Meo forløb i familier eller hos andre, hvor det vil give mening.

Baggrund

Marte Meo er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Marte Meo er latinsk og betyder ”ved egen kraft” og det afspejler den grundlæggende filosofi som metoden bygger på: at indkredse det enkelte menneskes egen unikke evne og kraft til udvikling og forandring. Marte Meo bruges til at styrke og etablere relationer og skabe indsigt, som udvikler samspil. Det er en overbevisende og effektfuld analyse- og samspilsmodel, hvor det visuelle (videoklip, hvor man kan vise i stedet for bare at tale om), er et bærende element. Marte Meo anviser udviklingsmuligheder, hvor samspillet lykkes og hvor små mulige forandringer, skaber stor effekt. På en løsningsfokuseret måde hjælper det den professionelle med at kommunikere og illustrere børns og voksnes behov for udviklingsstøtte, fra forældre og andre voksne i deres omgivelser. Metoden blev oprindeligt udviklet til arbejdet med børn, men det har vist sig at Marte Meo også er meget anvendelig i f.eks. samspillet mellem voksne, mellem psykisk/fysisk handicappede og deres behandlere og mellem demente og deres pårørende og de professionelle. Uddannelsens formål, indhold og varighed.

Pris (inkl. eksamen og certificering)

Prisen for deltagelse er 28.000 kr. Herudover betales 2.500 kr. for eksamen og certifikat

Den kommunale Kompetencefond Hvis du er medlem af en fagforening, der står bag Den kommunale Kompetencefond, kan din arbejdsplads søge om midler til din uddannelse som Marte Meo terapeut (op til 25.000 kr. årligt). Tal med din nærmeste leder og tjek eventuelt www.denkommunalekompetencefond.dk, hvor du også finder ansøgningsskema.

Sådan tilmelder du dig.

Send en mail til Charlotte Thykier på charlotte@vibits.dk eller ring til mig på 31323415, hvis du har spørgsmål.

Om Charlotte VibitsThykier:

Min erfaring med at arbejde med Marte Meo er omfattende. Som familiebehandler, har jeg  anvendt metoden i mere end 12 år, dels terapeutisk, men også i supervision i vuggestuer, børnehaver, skoler og behandlingsinstitutioner. I kommunalt regi og som selvstændig familiebehandler, har jeg arbejdet med Marte Meo i de mest udsatte familier, hvor der var stor bekymring for børns t  trivsel og sikkerhed, i sikkerhedsplaner, med psykisk syge/sårbare forældre, i familier med anden etnisk baggrund, børn med specifikke vanskeligheder/diagnose og adoptivbørn.

At håbe er at leve. Hvad er dit Bedste Håb?

Som løsningsfokuseret praktiker har jeg i årevis beskæftiget mig med håb. “Bedste Håb” spørgsmålet opfattes, som det mest grundlæggende spørgsmål i den løsningsfokuserede samtale. Ofte spørger jeg til menneskers bedste håb flere gange dagligt.

Med baggrund i den nuværende Corona Pandemi, har en del mennesker, med stor sandsynlighed, befundet sig i spændingsfeltet mellem håbløshed og håb i de foregående måneder.

Når jeg dykker ned i håbet, som begreb, i dette blogindlæg, skyldes det, at jeg for nogle dage siden, blev konfronteret med begrebet i en helt anden sammenhæng end den vante. Det skabte forstyrrelse. Det skabte ikke kun forstyrrelse, men en forstyrrelse, der var så tilpas, at jeg fik lyst til at dykke lidt længere ned i håbet som begreb.

Tillid og Håb

Forstyrrelsen blev skabt af min læsning i bogen “Hverdagslivets følelser“, hvor begrebet tillid bliver behandlet i første kapitel.

I afsnittet om tillidens betydning senere i livet dukker følgende passus pludselig op. “For forståelsen af det menneskelige håb spiller tillid en central rolle (…). Sejrer tilliden følger håbet med, som et resultat af denne oplevelse gennem en gensidig proces mellem barnet og den voksne“.

Erik H. Erikson citeres for følgende: “Den spædes smil fylder den voksne med håb, og ved at få den voksne til at smile får det ham til at ønske at give håb

Forstyrrelsen blev skabt af koblingen mellem tillid og håb, samt håbets rolle i barnets udvikling. “Håbet er den bagage, barnet skal have med sig ud i livet, når tilværelsen bliver vanskelig og byder på modgang“.

Selv om jeg gennem en årrække har beskæftiget mig med begrebet Tillid i sociologisk og udviklingspsykologisk forstand, har jeg fuldstændig overset den centrale kobling mellem tillid og håb, hvor tilliden bliver afgørende for at individet skaber håbet. Håbet ses som en afgørende faktor, som vikar for tilliden, når denne bliver brudt eller svækket. Manglende tillid i den tidlige barndom er manglende håb. Omfattende omsorgsvigt i barndommen er ikke kun ødelæggende for tilliden, men også for håbet.

Her blev nysgerrigheden for alvor vakt i forhold til at få indkredset begrebet yderligere.

Hvad er Håb?

En søgning på nettet ledte mig frem til en anmeldelse af bogen om håb fra Kristeligt dagblad fra 2014. Her bliver Bertel Nygaard, lektor i moderne historie ved Aarhus Universitet citeret for følgende passus:

Håbet baner sig vej ud af den aktuelle virkeligheds tilsyneladende uundgåeligheder, alt imens det lader os bevare erkendelsen af denne virkelighed. Håbet driver os frem trods alle dystre prognoser. Det skaber mening og sammenhæng mellem os selv og omverdenen, mellem nutid, fortid og fremtid. Uden håbet ville alt gå i stå

Indholdet i ovenstående citat er på mange måder velkendt for mig. I den løsningsfokuserede praksis arbejder vi netop med at skabe et billede af, hvordan håbet ser ud for dem vi arbejder med. Vi tegner et detaljeret billede af hvordan fremtiden ser ud når det bedste håb er opnået. Vi leder efter tegn i nutid og fortid på, at håbet allerede er tilstede, måske bare glimtvis. Vi forsøger at skabe forandring og fremdrift ved at give håbet plads.

Kan det være skadeligt at skabe håb?

Det sker nogen gange, at jeg bliver mødt med påstande om, at det kan være skadeligt at udfolde folks bedste håb. “Tænk hvis du hjælper dem med at tegne et billede af noget som ikke sker? Så bliver de skuffede, kede af det, desillusionerede osv.”, lyder argumentet. Og jeg må give dem ret. Det er ikke sikkert folk opnår deres bedste håb. Men det skal ikke forhindre mig i at hjælpe dem med at tegne billedet. Alternativet ville være, at jeg lod dem forblive i håbløsheden. Eller som det formuleres i artiklen.

Vi er blevet desillusionerede og holder os tilbage fra at drømme og håbe på et andet stort og bedre fællesskab end det, vi lever i nu. Men hvis vi kun er i stand til at håbe på den verden, vi allerede har, er det også svært at opretholde det gode i det, vi har netop fordi dette gode opretholdes gennem vores håb om og stræben efter det, der kunne være anderledes og endnu bedre“, siger Bertel Nygaard.

Håb, ønsker og drømme

Et andet argument jeg kan blive mødt med er, at det er lige så godt at spørge til ønsker og drømme.

Evan George fra BRIEF i London betegner, i sin video “The Best Hopes Question: a detailed deconstruction“, håb som noget muligt og opnåeligt, hvorimod drømme og ønsker kan være umulige at opnå, mens man kun kan håbe på noget der er muligt. Men man kan jo håbe, ønske og drømme, at man vinder i lotto – og det er jo også muligt kunne man indvende.

Jeg vil undlade i dette indlæg, at give den løsningsfokuserede forklaring på forskellen, men igen rette blikket mod Bertel Nygaard. Han mener at håb grundlæggende udspringer af angsten for at miste. Derfor vil håbet altid være knyttet til vores livssituation og stikke dybere end ønsker og drømme. Bertel Nygaard oversætter håb til livsvilje og livsdrift: “Hvis man holdt op med at håbe, kunne man lige så godt dø. At håbe er at leve.

Vi skal styrke håbet

Solveig Marie Larsen har i sit speciale undersøgt, hvordan løsningsfokuseret korttidsterapi (SFBT) styrker klientens håb. Hun konkluderer, “at det overordnet er den løsningsfokuserede terapeuts fokus på klientens håb for fremtiden og klientens kompetencer, der styrker klientens håb.

Når jeg tænker på håbet, som det værn, der skal holde mennesker oppe i situationer, hvor tilliden bliver brudt. Når jeg tænker på, at håbet driver mennesker frem, når det ser sortest ud. Når jeg tænker på håbet som noget eksistentielt, der grundlægges i barndommen, bliver jeg blot bekræftet i vigtigheden af at udfolde menneskers håb.

Løsningsfokuseret metode – et misbrugt begreb

Hvad vil det egentlig sige at arbejde løsningsfokuseret? Det vil der højst sandsynligt være mange bud på. Nogle vil sige de arbejder løsningsfokuseret ud fra en forståelse af at “man sigter mod at finde løsninger” eller er “optaget af at finde løsninger, der fremadrettet ændrer tilværelsen.” som der lyder på tilværelsespsykologiens hjemmeside (Om teorien bag metoden) på Psykologisk Institut, Aarhus universitet.

Jeg kan sagtens forstå, at man er forelsket i egen metode og gerne vil fremhæve den. Jeg finder det dog yderst beklageligt, at en anerkendt uddannelsesinstitution bruger en fejlagtig metodebeskrivelse og definition, som springbræt til, at fremhæve egen metode. Særligt fordi der i forvejen er rigeligt begrebsforvirring og udbredte misforståelser, er det ærgerligt at en uddannelsesinstitution ikke kan definere den løsningsfokuserede metode korrekt.

Fokus på forandring

I den faglige tilgang jeg repræsenterer, kunne ovenstående ikke være mere forkert. Den løsningsfokuserede metode hander IKKE om at finde løsninger. Den handler om at skabe forandring. En løsningsfokuseret samtale er ikke en samtale om at finde løsninger, men en samtale om at skabe forandringer. Det er en samtale om de forandringer, som kunden ønsker at skabe i fremtiden.

Læs også 5 kendetegn ved den løsningsfokuserede tilgang.

Den løsningsfokuserede samtale er i virkeligheden heller ikke en samtale, men et interview. Ikke et journalistisk interview, hvor jeg spørger og stiller spørgsmål for at blive klogere på den anden. Det er et interview, hvor jeg stiller spørgsmål, for at den anden kan få et billede af og blive klarere på den forandring, vedkommende ønsker at skabe.

  • Hvilken forandring håber man på?
  • Hvordan ville livet se ud, hvis forandringen var en realitet?
  • Hvilke ressourcer har du allerede, som kan hjælpe dig med at skabe forandringen?
  • Hvad har tidligere hjulpet dig med at mestre din situation?
  • Hvilke dele er allerede på plads? Måske bare en lille bitte smule?
  • Hvad ville være tegn på, at du havde bevæget dig yderligere mod dit bedste håb (om forandring)?

Som man kan se, så kredser en del af ovenstående spørgsmål om forandring. Beskrivelser af forandringen og de ressourcer, der kan hjælpe med at skabe forandringen. Ikke et eneste spørgsmål i den løsningsfokuserede samtale, handler om at finde løsninger.

Vi stiller spørgsmål

Hjemmesiden som jeg henviser til øverst anfører yderligere at “de fleste løsningsfokuserede metoder er (…) ikke særligt hjælpsomme, når det drejer sig om at vise, hvordan man skal nærme sig sit mål eller hvad man konkret skal gøre, for at få greb om sin tilværelse.”

Set fra mit løsningsfokuserede ståsted er det helt korrekt. Som løsningsfokuseret praktiker, giver jeg ikke konkrete anvisninger på hvordan kunderne kan nå deres mål. Dels fordi min erfaring siger mig, at det er jeg ikke klog nok til. Mine anvisninger på, hvordan andre bedst skaber forandringer i deres liv er sjældent hjælpsomme. Dels har jeg erfaring for, at de mennesker jeg arbejder med er kloge nok til selv at finde ud af det. Hvis blot jeg stiller spørgsmål, der hjælper dem med at beskrive den forandring de ønsker i detaljer.

Udvandet og misbrugt

Desværre et eksemplet ovenfor blot et af mange eksempler på, at metodens navn bliver udvandet og misbrugt. Forståelsen af løsningsfokuseret metode, som en metode der “sigter mod at finde løsninger” eller er “optaget af at finde løsninger” ligger langt fra den metodeforståelse, som den løsningsfokuserede tilgang bygger på. Rigtig mange mennesker er blevet hjulpet til “en meningsfuld tilværelse” af den løsningsfokuserede metode. Den løsningfokuserede metode har slet ikke behov for et normativt ekspertdefineret kompetencehjul. Vi kan arbejde på baggrund af kundens ønsker om forandring.

Til slut vil jeg holde fast i at den løsningsfokuserede tilgang er i ental og tilværelsespsykologien ikke er en løsningsfokuseret metode, hvis man definerer den løsningsfokuserede metode, i henhold til den almene definition og oprindelse.

Skala workshoppen.

Skala Workshop Samarbejde Om Sikkerhed

Skala workshoppen kan bidrage til at styrke teamets fokus på analyse. Den anvendes ofte, som et element i implementeringen af Samarbejde Om Sikkerhed.

Skala workshoppen kan:

  • være med til at afdække, hvilken vidensbase teamet eller organisationen råder over.
  • gøre det nemmere for alle, at vidensdele og lære af hinanden i fremtiden.
  • bidrage til at styrke teamets fokus på analyse i hverdagen og dermed gøre analyse og vurdering stærkere.
  • bringes ind på teammødet og få teamet til at drøfte sager på en anden måde.

Den kan derudover bidrage til, at understrege forskellen på løsningsfokuseret skala og risikovurdering i forhold til en sikkerhedsskala, som den eksempelvis benyttes i Signs Of Safety og Samarbejde Om Sikkerhed.

Læs mere om: Samarbejde om Sikkerhed og Implementering af Samarbejde Om Sikkerhed.

Socialfaglig analyse og vurdering

Jeg har gennem en årrække beskæftiget mig med socialfaglig analyse og vurdering, herunder risikovurdering ift. børns sikkerhed. Mit speciale i udsatte børn og unge omhandlede analyse og vurdering i den børnefaglige undersøgelse. Hver dag træffer socialrådgivere faglige vurderinger. Det sker, når der skal træffes en afgørelse på gruppe- eller teammøder, i kollegial sparring og i en række andre formelle faglige fora.

Men det sker også på et uformelt og ubevidst plan. Hver gang vi hører en familie omtalt. Når vi har talt i telefon, haft et møde, overværet en samtale, ja stort set hver gang vi har været i en situation, hvor vores hjerner har fået input, træffer vi en vurdering. Vores hjerner er supergode til at træffe vurderinger og det sker lynhurtigt og mere eller mindre bevidst.

Hvad vurderer vi på?

Vurderinger træffes på baggrund af personlige erfaringer, socialfaglige erfaringer, faglig viden, faglig praksis og den forskningsmæssige viden man kender. Når man skriver vurdering i den børnefaglige undersøgelse og vurderer ift. at træffe afgørelse, har man et analytisk fokus.

I dagligdagen sker analyse og vurdering hurtigt og mest pr. intuition. Vurderinger truffet på baggrund af intuition, åbner for en række faldgruber, fordi vurderingsgrundlaget ikke bliver tydeligt, hverken for en selv eller andre. Det er ofte uklart hvad man vurderer på? Er det egne forestillinger om, hvordan det gode liv skal se ud? Er det egne erfaringer? Er det på baggrund af særlige forforståelser? Hvad er det egentlig man vurderer på?

Vores hjerner spiller os et puds

En måde at øve og træne bevidsthed i forhold til vurderinger er gennem Skala workshops. Sammen med sit team, sine kolleger, sit tværfaglige team eller andre fagpersoner er denne øvelse god til at få frem, dels hvilket grundlag man vurderer på. Dels hvilket grundlag ens kolleger vurderer på. Samtidig kan man få en fornemmelse af, hvordan ens egen hjerne fortolker og vurderer oplysninger.

Vores hjerner vil automatisk at koble oplysninger med erfaringer og dermed lave en konklusion om en særlig problematik. Forforståelsen eller hypotesen kan være rigtig, men den kan også være meget forkert. Det vil få betydning for hvad man spørger til og hvad man kigger efter når man møder borgeren eller familien. Det kan med andre ord blinde give pletter. Skala-workshoppen er en sjov måde at lege med den proces på.

Et andet eksempel hvor skala workshoppen kan hjælpe er i forhold til betydningen af faglighed. Eksempelvis vurderer fagpersoner, som har et særligt kendskab, på et specialiseret område, sagen på en anden måde, fordi de har særligt kendskab til det indhold, der ligger bag særlige §§ eller risikofaktorer. Det vil få dem, med særligt kendskab, til at flytte sig anderledes på skalaen. Skalaen sætter dermed fokus på vigtigheden af faglig viden og fagkendskab.

Hvad er det man vurderer på?

Skalaworkshoppen kan ligeledes gøre det tydeligt, at man ikke nødvendigvis vurderer på det samme, selv om man tror man vurderer på samme kriterier. Der kan være stor forskel på, hvad man vurderer på. Eksempelvis fordi man til daglig sidder et sted, hvor man har en særlig funktion eller en særlig viden.

Risiko- eller målgruppevurdering?

Mange socialrådgivere skal i dagligdagen vurdere familier og borgere ift. om de er i målgruppe for at få ydelser iht. lov om social service. Ren rutinemæssigt vil mange derfor vurdere i forhold til det kriterie, når de bliver bedt om at risikovurdere.

Det skyldes, at vores hjerner er rutineprægede og gør, som de plejer, medmindre vi tvinger dem til noget andet. Nogle vil rutinemæssigt vurdere risiko med baggrund i målgruppevurdering ift. serviceloven, mere end de vurderer på risiko i bred forstand. Det kan betyde, at man i et team (særligt hvis det indbefatter forskellige faggrupper), vurderer på forskellige kriterier, men tror man vurderer på det samme. Sådanne måder at tale forbi hinanden på kommer frem, når man begynder (mere eksplicit) at dele sit vurderingsgrundlag.

Den faglige vidensbase bliver mere tydelig.

Når man lægger sit vurderingsgrundlag frem og samtidig lytter til kollegernes, vil det styrke de faglige vurderinger og analyser i teamet. Det bliver som regel også tydeligt, hvilke styrker og blinde pletter, vi hver især har. Ved at dele sine vurderingsgrundlag, får man delt sin viden og får dermed nogle mere solide beslutningsgrundlag.

Skalaworkshoppen er sjov og lærerig måde at gøre det på, fordi den gør det tydeligt, hvordan vores hjerner kan spille os et puds. Derudover er det en god øvelse, at lave med sit team.

Hver gang jeg har faciliteret disse workshops, er jeg blevet imponeret over deltagernes analytiske sans, fordi workshoppen får talt en masse faglighed frem, som til hverdag ligger implicit i organisationen. Som regel afdækker workshoppen, at organisationen har en række medarbejdere med forskellig ekspertviden. Dermed bliver det tydeligt, hvilken vidensbase organisationen råder over og det bliver nemmere for alle, at vidensdele og lære af hinanden i fremtiden.

Implementering af Samarbejde Om Sikkerhed

Jeg har gennem mange år været optaget af hvordan en vellykket implementering af Samarbejde Om Sikkerhed, kan se ud i de organisationer jeg samarbejder med. Hvordan kan jeg hjælpe organisationerne med rådgivning og bistand ift. at skabe de bedste rammer for, at implementering og forankring kan lykkes?

  • Hvad er godt at have på plads inden man går i gang?
  • Hvad kan man gøre for at understøtte medarbejderne undervejs?
  • Hvilke værktøjer er effektive?
  • Hvordan kan ledelsen understøtte implementeringen?
  • Hvordan får man det til at leve videre når den første begejstring har lagt sig?
  • Hvordan får man det til at leve videre på år 2, 3, 4, 5, 6 og så videre?

John P. Kotter´s erfaringer

Den Amerikanske professor i ledelse og forandring John P. Kotter, skriver i sin bog “I spidsen for forandringer“, at mange forandringsprojekter løber ud i sandet, fordi organisationen er for hurtig til at erklære implementeringen tilendebragt.

Ifølge Kotter tager det 3 til 10 år, inden forandringerne er så dybt forankret i organisationens kultur, at projektet er i mål. Kotter peger på at mange organisationer tror forandringen er tilendebragt, når den første bølge af positive forandringer, begynder at vise sig. Men på det tidspunkt er de nye metoder, ifølge Kotter, stadig så skrøbeligt forankret i organisationen, at de vil være i fare for at løbe ud i sandet. Hvis organisationen tror de positive forandringer er tegn på implementering og vedvarende kulturændring, fejrer man “sejren” for tidligt. Ved at drosle ned eller flytte fokus kan det betyde, at metoden langsomt forsvinder ud af organisationen igen.

Mine erfaringer

De sidste 6 år har jeg holdt kurser, trænet medarbejdere og samarbejdet med en række organisationer. I nogle af organisationerne er jeg kommet tilbage efter at have været “ude” i en periode. I andre har jeg været involveret i en årrække. Mange steder hænger metoden stadig fast efter en årrække. Jeg har på den måde haft lejlighed til at følge udviklingen i en række organisationer og holde øje med, hvad der virker godt, i forhold til implementering og fastholdelse.

Nedenfor vil jeg beskrive et eksempel på en proces i en fiktiv organisation, hvor implementeringen er lykkedes. Da det er et sammendrag af mit arbejde i mange organisationer er nedenstående eksempel en idealtype, bygget på mine iagttagelser, i de organisationer jeg har samarbejdet med. Da det er en idealtype organisation findes den ikke i sin rene form. En række organisationer anvender dog formen i forskellige varianter og en række organisationer er lykkedes godt med implementeringen, selv om de ikke har taget alle elementerne i idealtypen i anvendelse.

Idealtypen

Idealtypen skal ses som et idekatalog af gode erfaringer, der kan bringes i anvendelse. Det skal ikke ses som en færdig opskrift på god implementering. I det følgende vil jeg byde velkommen til (idealtypen) LØFT kommunen Samarbejde Om Sikkerhed.

Klik her hvis du vil læse mere om Samarbejde Og Sikkerhed.

Inden man går i gang.

Jeg blev kontaktet af LØFT kommunen Samarbejde Om Sikkerhed første gang i 2016. Man ønskede at implementere metoden i en børne- familie-afdeling. Den Løsningsfokuserede metode og Samarbejde Om Sikkerhed, skulle være metoden medarbejderne skulle møde borgerne med i alle dele af organisationen. Den skulle også anvendes konsekvent i sagsarbejdet med den børnefaglige undersøgelse, handleplaner, opfølgninger, børnesamtaler osv.

Ledelsen i kommunen ønskede råd og vejledning til at komme i gang. Ledelsen havde allerede givet det politiske niveau i kommunen en forståelse af projektet og på den måde sørget for den politiske opbakning til implementering af Samarbejde Om Sikkerhed

Sammen med ledelsen formuleredes en klar overordnet vision. Vi drøftede ligeledes organisationsstrukturen og hvilket sagstal, der kunne understøtte medarbejdernes læring fra begyndelsen. Når medarbejderne kan øve sig og anvende dele af metoden allerede efter første undervisningsdag, styrker det læringen.

Når man går i gang

Ledelsen planlagde herefter en række temadage, hvor de fortalte medarbejderne om planerne for fremtiden. Medarbejderne fik mulighed for at ønske, hvor i den nye organisationsstruktur de ville placeres. Da det var på plads, havde de forskellige teams en temadag, hvor de indenfor rammerne af den overordnede vision, formulerede teamets vision.

Der blev ansat en projektkonsulent til at samle de mange tråde og have fokus på implementering af Samarbejde Om Sikkerhed i organisationen.

Introduktion

Medarbejderne deltog herefter i en række undervisningsdage, hvor de blev undervist og trænet i metodens grundlæggende menneskesyn og de forskellige værktøjer knyttet til metoden. Lederne i organisationen deltog aktivt på alle undervisningsdage. De vidste, at hvis de skulle hjælpe medarbejderne med implementeringen, skulle de kende deres refleksioner og tilegne sig samme metodemæssige kompetencer som medarbejderne.

Metodetræning i metodeværkstedet

Efter den grundlæggende undervisning, blev der planlagt månedlige metodeværksteder. Her trænede medarbejderne, i deres respektive teams, metodens elementer ind i deres konkrete praksis. Teamlederen deltog i metodeværkstedet for bedst muligt, at kunne understøtte medarbejderne, samt bringe status for implementeringen med til ledermøderne.

Læs mere: Metodeværkstedet understøtter faglig udvikling

De metodeansvarlige

Organisationen havde fundet 1 medarbejder fra hvert team, som skulle være særligt metodeansvarlig. Deres hovedopgave var at hjælpe teamet med at holde fast i metoden i dagligdagen. Derudover havde de ansvaret for at nye medarbejdere blev introduceret til metoden.

De metodeansvarlige medvirkede også til at ændre og udvikle dokumenter og skemaer, så de blev tilpasset metoden. Bl.a. blev undersøgelsesskemaer og handleplaner ændret. De metodeansvarlige fik ekstra metodetræning, så de kunne hjælpe deres kolleger med metodemæssige udfordringer og afholde metodefaglige formiddage. Her hjalp de med yderligere metodetræning. De metodeansvarlige havde ligeledes til opgave (sammen med projektkonsulenten), på baggrund af deres viden om de respektive teams behov, at formulere temaet for de kvartalsvise workshops. I disse blev der arbejdet med fælles temaer på tværs af teams.

Et workshop tema kan eksempelvis være Skala workshoppen.

Ledelsen understøtter implementeringen

Undervejs i processen havde ledelsen fokus på at sætte klare forventninger til medarbejderne ift. anvendelsen af metoden. Samtidig havde de fokus på at skabe de bedst mulige rammer for at medarbejderne kunne øve sig i anvendelsen af metoden. Når der var sagsgennemgang med fagkonsulenterne spurgte de til hvilke dele af metoden som var anvendt og hvordan den var anvendt.

Når medarbejderne blev udfordret af samarbejdspartnere, blev de inviteret til temadage, hvor metoden blev introduceret og en fælles forståelse blev opnået. De metodeansvarlige blev klædt på til at løfte denne opgave. Det medførte at metoden bredte sig til andre dele af organisationen, som også fik undervisning og metodetræning.

Efterhånden blev der behov for, at koordinatorer og ledere kunne anvende metoden, set i et koordinator- eller lederperspektiv. Hvordan holder man en løsningsfokuseret MUS samtale? Hvordan tager man den svære samtale med medarbejdere i et LØFT perspektiv? Hvordan kan man lede et team Løsningsfokuseret? Disse og mange andre ledelsesmæssige spørgsmål blev der arbejdet med i særlige forløb til ledere og koordinatorer.

Den videre implementering

Her i 2020 er Sikkerhedskonsulenterne stadig en del af implementeringen. Vi kan se at metoden nu er solidt forankret hos en række medarbejdere. Koordinatorer og ledere har metoden i fokus og arbejder aktivt med fastholdelse og kulturændring. Medarbejderne bliver mødt med løsningsfokuseret ledelse og borgere bliver mødt med samme metodiske ramme.

Indtil videre har processen været i gang i ca. 3,5 år. På trods af det, er der fra topledelsens side stadig fokus på yderligere implementering, fastholdelse og kulturændring i organisationen. Selv om man nu kunne fristes til at konkludere, at forandringen var gennemført og det er tid til at give slip, holder man fast i de mange implementeringstiltag.

Som eksterne konsulenter bistår vi stadig organisationen med uddannelse der kan bygge ovenpå grunduddannelsen. Vi afholder stadig workshops hvert kvatal og medvirker til implementering af Samarbejde Om Sikkerhed, hvor der er behov. Der bliver dog mindre og mindre brug for vores assistance efterhånden som årene går.

En del af de opgaver vi havde i begyndelsen er nu overladt til, og kan varetages af, organisationens egne medarbejdere. De metodeansvarlige står for at træne nye medarbejdere i metoden.

Samarbejde Om Sikkerhed

Forklaringen til barnet

Voksne skal blive langt bedre til at inddrage børnene. Vi skal give dem nogle ordentlige ord og billed forklaringer på voldsomme hændelser i deres liv.

Når man bevæger sig rundt på vores hjemmeside finder man en række tegninger og illustrationer, som Charlotte har tegnet. Disse tegninger er en vigtig del af vores metodiske fundament og har en vigtig funktion.

Børn mangler forklaringer

En række undersøgelser viser, at udsatte børn oplever sig som brikker i de voksnes spil. De voksne rykker rundt med dem, uden at give dem en ordentlig forklaring og uden at lytte til deres perspektiv.

Når de voksne endelig lytter til deres perspektiv, er det som regel, uden at have givet dem en ordentlig og forståelig forklaring på hvorfor man har handlet, som man har. Ofte er det også uden at give børnene, de forklaringer, der giver dem mulighed for at agere og reagere, på et lige så oplyst grundlag, som de voksne.

ord og billed forklaring
Nogen gange sover mor meget. Det er fordi hun har en sygdom, der hedder depression. Børn kan ikke give deres mor depression. Depression betyder at man nogle gange er meget træt og meget ked af det. Selv om mor har depression og er ked af det, elsker hun dig stadig meget højt.

Bryd tabuet

Der er en masse information børn har brug for at kende, i forhold til at kunne byde relevant ind med deres mening. Men der er desværre også en masse vigtig information vi skjuler for børnene, fordi vi voksne ikke ved hvordan vi skal tage snakken. Dermed er vi med til at tabuisere og holde på hemmeligheder og gøre verden uforståelig og utryg for børnene.

Børn skal ikke vide alt, men børn skal vide hvad der foregår omkring dem. Når børn kan fornemme, at der sker ting i familien, de ikke er inddraget i, eller bliver oplyst om, gør de sig deres egen forestillinger. Det skaber angst og utryghed. Det gør det i øvrigt også for voksne. Men vi voksne har større mulighed for at give vores stemme til kende og blive lyttet til.

ord og billed forklaring
Mor og far er lige nu meget uvenner og meget uenige. Når mor og far er uvenner, bliver du ked af det og græder. Selv om mor og far er uenige og uvenner, elsker de dig stadig meget højt.

Børn har brug for en forklaring

Vi voksne skal blive langt bedre til at inddrage børnene. Vi skal lytte til dem og give dem nogle ordentlige og brugbare forklaringer på voldsomme hændelser i deres liv. Det er her vores tegninger kommer ind i billedet.

Charlotte har gennem en årrække arbejdet med at give “ord og billed” forklaringer til børn. Hun fortæller om ord og billeder forklaringen:

Det er en måde, at illustrere og beskrive små eller længere sammenhængende fortællinger, som bliver forståelige for alle, særligt barnet. En fortælling man kan vende tilbage til igen og igen, hvis der er behov for det.

“Det endelige dokument skal illustrere og beskrive, hvad de voksne mener er vigtigt for barnet at få forklaret. Her kan der være tale om situationer hvor barnet f.eks. skal anbringes uden for hjemmet. Eller når der skal ske andre ændringer i barnets liv, der er betydningsfulde for barnet.

Vi ved fra udsagn fra mange voksne, som har været anbragt som børn, at de kæmper med skyldfølelse og misforståelser. Hvorfor blev jeg anbragt? Fortællinger de selv har stykket sammen på baggrund af brudstykker af samtaler og gætterier, fører til, at de får en opfattelse af, at de som børn var skyld i det, som skete.

ord og billede forklaring
Mor og far elsker hinanden og de elsker særligt deres børn. En dag blev mor og far uvenner og far blev så vred, at han slog mor. Det gjorde mor meget bange, så hun tog jer med på krisecenter, fordi hun var bange for om far kunne blive så vred at han ville slå igen. Far ved godt at man ikke må slå og han blev meget ked af, at han havde slået mor. Han blev også bange for, at mor aldrig ville flytte hjem igen. Han savner jer og mor rigtig meget og sammen med Charlotte og Michael lærer mor og far, hvordan man kan blive uvenner, uden at råbe og slå.

Fagpersoner kan hjælpe

Som fagperson kan man hjælpe familien/forældrene med en ord og billed forklaring. En forklaring, hvor de med egne ord skriver den forklaring, de vil give videre til deres barn/børn. Fagpersonen kan hjælpe med, at stille spørgsmål, som hjælper forældrene med at gøre fortællingen aldersvarende og forståelig for barnet. Det kan være ved at stille en række spørgsmål til teksten. Eksempelvis:

  • Tror du dit barn ved hvad det betyder?
  • Hvis du skulle forklare det i et sprog, som dit barn kunne forstå, hvad skulle der så stå?
  • Hvad tror du dit barn får lyst til at spørge om, når du læser den sætning op?
En dag blev mor sur på at far, fordi han havde drukket alt for mange øl. Mor og far blev uvenner, og fordi far havde drukket for mange øl, blev han så vred at han slog mor. Det gjorde børnene meget bange og kede af det.

Hvor og hvornår?

Ord og billed forklaringer til børn kan bruges, som et redskab, på mange forskellige måder og i mange sammenhænge.

Med ord og billeder kan vi hjælpe familier og børn til at få en fælles fortælling om deres liv. En fortælling som kan hjælpe børn med at forstå, hvad der er sket, eller kommer til at ske i deres liv. Både gode og svære ting.

Eksempelvis at de IKKE har ansvaret for, at der skete noget voldsomt i deres liv, som at de f.eks. blev tvangsfjernet.

Med “ forældrenes forklaring til barnet”, kan vi hjælpe mange børn med at få en fortælling om deres liv. En fortælling, som er sammenhængende og som de kan dele med de voksne, de har i deres netværk. En fortælling de kan tage frem, når de har behov for at tale om hvem de er, hvor de kommer fra og hvorfor deres liv ser ud som det gør.

Fortællingen fungerer bedst, hvis det er en fortælling som familien og barnets nærmeste relationer kan genkende sig selv i. Både sprogligt og indholdsmæssigt. Det sikrer at barnet I højere grad får den samme forklaring fra alle i sit netværk.

ord og billed fortælling
Sammen med Charlotte og Michael mødes storebror, mor, far, moster, farbror, tante, nabo Elsa og Anna og skolelærer Jette og taler om hvordan de kan hjælpe mor og far, når de skal lære at være uenige og uvenner på en måde, som er god og tryg for alle i familien.

Sikkerhedsplaner – et tvivlsomt begreb?

Er Sikkerhedsplaner en detaljeret køreplan, der sikrer mod vold og overgreb? Eller et udvandet og misbrugt begreb?

En hurtig søgning på Sikkerhedsplaner til udsatte børn, giver en række beskrivelser af sikkerhedsplaner som “en detaljeret køreplan til at sikre barnet”. Det er svært, at finde fyldestgørende beskrivelser af hvordan, der i øvrigt arbejdes med metoden. Ligeledes er der store forskelle på tidsforbrug og proces, i forhold til at lave en holdbar plan.

Det kan give indtryk af, at vi ikke nødvendigvis taler om det samme, når vi bruger begrebet “sikkerhedsplaner”.

Hvad er en sikkerhedsplan?

Hvis vi ikke kan være sikre på, vi taler om det samme, når vi anvender begrebet, bliver det selvfølgelig relevant, at sætte fokus på indhold og kvalitet.

Hvad får man når man bestiller en sikkerhedsplan?

  • Er det et enkelt møde hvor familie og netværk laver nogle aftaler?
  • Er det en proces hvor der, over tid, arbejdes med at skabe forandring i familier, hvor vold, overgreb eller groft omsorgssvigt har fundet sted?

I min optik har den detaljerede køreplan ingen værdi, medmindre den er resultatet af en inddragende proces. En proces, hvor børn, forældre og deres tætte netværk, har haft refleksioner over, hvordan de kan sikre barnet, når der opstår risikofyldte situationer i familien.

Læs også Sikkerhedsplanlægning som lovende praksis.

Sikkerhedsplaner eller Sikkerhedsplanlægning?

Sikkerhedsplanlægningen forudsætter ofte, at man hjælper forældre, børn og netværk med at tale om svære og tabu belagte emner. Ligeledes skal forældre og netværk tale om deres håndtering af situationer, de langt fra er stolte af. Det kan være nogle sårbare og konfliktfyldte samtaler, som skal håndteres, inden man kan komme i gang med forandringsprocesserne. Samtidig er der nogle svære forklaringer, som skal formuleres til børnene på en tryg måde.

Sikkerhedsplaner

Risiko og resiliens

I sikkerhedsplaner er formålet, at styrke beskyttelsesfaktorerne rundt om barnet. Vi skal give familierne mulighed for at mestre deres situation på en måde, som er sikker for barnet. Vi arbejder således ikke med et formål om at skabe detaljerede køreplaner. Vores formål er at skabe resiliensprocesser, som gør familien i stand til at beskytte barnet og skabe sikkerhed, når der opstår risiko.

Ida Skytte Jakobsen beskriver resiliens som positiv mestring, udviklet i det virkelige liv, i samspil med en vis grad af reel risiko og barnets særlige personlighed.

“En  analyse og sammenfatning af 40 års forskning kom frem til at den  bedste indikator for succesfulde resiliensprocesser involverer 2 faktorer. Engagement i meningsfulde relationer og engagement i meningsfulde aktiviteter.” Ida Skytte Jakobsen: Resiliensprocesser 2014:64

Vi bygger på resiliensforskningen og har fokus på at inddrage meningsfulde relationer omkring en meningsfuld aktivitet.

  • Vi tror på at alle voksne ser det som en meningsfuld aktivitet, at skabe sikkerhed for børn.
  • Vi tror på at alle forældre vil gøre det bedste for deres børn.

Disse antagelser bygger vi på. Dermed skabes grundlaget for, at inddrage familien og barnets meningsfulde relationer om den fælles aktivitet, det er, at sikre barnet, når risiko opstår.

Vores mål er ikke at fjerne eller minimere risiko. Vores mål er, at styrke beskyttelsesfaktorerne omkring barnet, så sikkerhed, udvikling og trivsel kan bevares, når (eller hvis) risikoen opstår igen. En sådan proces kan sjældent gennemføres på mindre end 3-6 måneder.

Sikkerhedsplaner

Sikkerhed demonstreret over tid

I arbejdet med Sikkerhedsplaner skal man være opmærksom på følgende:

  • man kan ikke lave planer, der skaber 100% sikkerhed, fordi man ikke kan forudsige alle situationer.
  • mennesker reagerer ikke nødvendigvis rationelt ift. detaljerede planer, når de står i pressede situationer.

En tro på, at en detaljeret køreplan skaber sikkerhed for barnet, giver en falsk tryghed.

Enkelt, simpelt og reflekteret.

Det er er en illusion at tro, at en detaljeret køreplan kan skabe sikkerhed. Der vil være stor sandsynlighed for, at netop den situation, der er taget højde for i planen, ikke forekommer helt på samme måde når den indtræffer. Der vil forekomme en række situationer, som kræver indgriben, men som skal håndteres anderledes, end det fremgår af planen. I sådanne situationer er det vigtigere at familie og netværk handler reflekteret og selvstændigt, end de blindt følger en detaljeret plan

Det er velkendt at vi mennesker mister vores evne til refleksion, når vi står i pressede situationer. I mange pressede situationer handler vi på baggrund af vores urinstinkter. De 3 handlemuligheder er kamp, flugt og spille død/være passiv. Derfor vil detaljerede og komplicerede planer være ubrugelige i pressede situationer. Sikkerhedsplaner skal være simple og enkle, hvis de skal være til hjælp, når familier er under pres.

Det vigtigste i sikkerhedsplansarbejdet bliver derfor, at skabe opmærksomhed på beskyttelsesfaktorer og mestring. Vi er mere interesseret i, hvordan familien skabte sikkerhed og mestrede den risikofyldte situation, end vi er interesserede i om de fulgte den detaljerede køreplan.

Safety is defined as strengths demonstrated as protection (in relation to the danger) over time. Andrew Turnell

Hvordan ser sikkerhed ud?

Sikkerhedsplaner laves ofte ud fra en antagelse om at man kan fjerne risiko. Mange mål er sat som negationer, der beskriver hvad forældrene skal holde op med at gøre, eller hvilke midler de skal anvende for at nå frem, eksempelvis at far skal holde op med at ryge hash og gå i misbrugsbehandling.

Gode sikkerhedsmål beskriver, hvad familien vil gøre når der er skabt sikkerhed. Ikke hvad de skal holde op med. Heller ikke hvilket middel de skal anvende undervejs i processen.

Sikkerhedsmål skal beskrive og tegne visionen af, hvad familien vil gøre, når der er skabt sikkerhed. Visionen skal tegnes sammen med børn, forældre og netværk i samspil. Herefter kan familien tage skridt i den rigtige retning og vise, de kan skabe sikkerhed.

Hvis ikke der har været en tilstrækkelig proces, hvor forældre og netværk har vist, at de har opmærksomhed på barnets sikkerhed og har vist de kan skabe tilstrækkelig beskyttelse, når der opstår risiko, er den detaljerede køreplan intet værd.

Hvis ikke forældrene har udviklet planen sammen med netværket og gør det for barnets skyld, kan planen, i værste fald, være med til at fastholde barnet i en usikker omsorgssituation, samtidig med at det system der burde hjælpe barnet, tror der er skabt sikkerhed.

Et vigtigt element i sikkerhedsplansarbejdet er derfor at hjælpe familien med at definere hvordan deres familie ser ud i fremtiden, når der er sikkerhed, trivsel og udvikling. Når visionen er tydelig og visualiseret, er det nemmere at tage skridt i den rigtige retning og vise man kan skabe sikkerhed. Ellers bliver Sikkerhedsplaner – et udvandet og misbrugt begreb

Sikkerhedsplan

Involvering af børn og netværk

En projektrapport udarbejdet af Mimi Petersen & John Steen Johansen i november 2014 viser, at vi også i sikkerhedsplansarbejdet har en udfordring ift. at involvere og medinddrage børnene i de beslutninger, der bliver truffet om deres liv. Børnenes perspektiv drukner i de mange voksenperspektiver.

Undersøgelsen peger ligeledes på, at børnene gerne vil være ligeværdige aktører i løsninger af de problemer familien har. De ønsker, at være involveret i beslutninger, der træffes om deres og familiens liv.

Ansvaret tilbage til familien

Andre undersøgelser viser, at netværket kan have svært ved at vinde gehør for deres synspunkter og overvejelser i processen. Det bliver, med andre ord, de professionelles dagsorden der dominerer, hvilket er i direkte modstrid med kernen i sikkerhedsplansarbejdet, som er at give familien og netværket ansvaret tilbage.

I Sikkerhedskonsulenterne bruger vi mere tid i familien, fordi vi lægger vægt på, at involvere børn, forældre og netværk. Vi skal facilitere en proces, hvor de voksne tager ejerskab, i forhold til, at ændre adfærd. Kun på den måde kan vi skabe tilstrækkelig sikkerhed for børnene. Vi lægger også vægt på, at vi har set forandringen udspille sig over tid. Nye vaner og mestringsstrategier tager tid at indlære og man begår ofte fejltrin undervejs.

Børnene er med i processen

Samtidig lægger vi stor vægt på, at børnene er med i processen og bliver inddraget, som ligeværdige aktører. Det kræver, at vi gør en ekstra indsats i forhold til at udarbejde nogle forklaringer børnene kan forstå. Det gør vi, fordi børnene skal have mulighed for at agere og reagere, på et lige så oplyst grundlag, som de voksne.

Læs også: Forklaringen til Barnet

Sikkerhedsplaner – et udvandet og misbrugt begreb?

Sikkerhedsplaner dækker således over langt mere, end den produktorienterede og detaljerede køreplan. Sikkerhedsplaner dækker over en proces, der har til formål at skabe vedvarende forandring i form af sikkerhed, udvikling og trivsel for børn og voksne. Vi kan langt bedre lide begrebet sikkerhedsplanlægning, fordi det i højere grad har et procesfokus. Når vi vælger at kalde vores ydelse Samarbejde Om Sikkerhed, skyldes det at Sikkerhedsplaner er blevet et udvandet og misbrugt begreb.

Vi vælger at kalde vores produkt Samarbejde Om Sikkerhed i familier med høj risiko, fordi vi mener, det er vigtigt at have fokus på, at Samarbejde kommer før Sikkerhed. Samarbejde er en forudsætning for Sikkerhed og en vigtig del af den resiliensskabende proces. Samarbejde i meningsfulde relationer Om en meningsfuld opgave. Nemlig at skabe Sikkerhed i familier.

Sikkerhedsplaner

Sikkerhedsplaner – en lovende praksis

Sikkerhedsplaner Samarbejde Om Sikkerhed

Sikkerhedsplaner (eller Samarbejde om Sikkerhed i familier med høj risiko, som det hedder under vores varemærke), har vist sig at være særligt anvendeligt i sager, hvor barnet er i risiko for alvorlige overgreb, vold, misbrug eller groft omsorgssvigt.

Forskellen på viden og mestring

En række aktører tilbyder kortere kurser i sikkerhedsplanlægning. Det er vores erfaring, at disse kurser fungerer glimrende, som introduktion til metoden. Men hvis organisationen skal udnytte metodens fulde potentiale, kræver det en tættere oplæring af medarbejderne.

Det er vores erfaring, at organisationen først får det fulde udbytte af sikkerhedsplanarbejdet, når uddannelse og træning sker tæt på medarbejdernes egen praksis. Indtil medarbejderne har opnået en grundlæggende erfaring i arbejdet, vil de have brug for at være i en slags “mesterlære”, som kan hjælpe dem gennem processens faser.

  • En god sikkerhedsplansmedarbejder mestrer den løsningsfokuserede samtale og besidder det løsningsfokuserede “mindset”.
  • En god sikkerhedsplansmedarbejder er i stand til at slippe ansvaret og overlade beslutningerne til netværket. Det kræver gode kompetencer i inddragelse og samarbejde.
  • En god sikkerhedsplansmedarbejder mestrer strukturen og faserne i sikkerhedsplansarbejdet, samtidig med at vedkommende behersker de forskellige værktøjer i metoden.

Disse kompetencer erhverver man sig ved at arbejde med metoden i praksis og over tid. Hvis ikke det sker under kyndig vejledning og med metodesupervision fra en “mester” i metoden, er der en risiko for, at medarbejderne udvikler nogle vaner og rutiner, som ligger langt fra sikkerhedsplansarbejdets grundprincipper. Det kan sagtens være godt socialt arbejde, men det udnytter langt fra de potentialer, der ligger i sikkerhedsplansarbejdet.

De organisatoriske forhold

Medarbejdernes mulighed for at udnytte sikkerhedsplaners fulde potentiale kræver, udover “mesterlæren”, at nogle særlige organisatoriske forhold er på plads. Der skal ligge tydelige målgruppebeskrivelser. En klart beskrevet visitationspraksis. Teamets placering og kompetencer i organisationen skal være beskrevet osv.

De kommuner som er kommet godt i gang, høster til gengæld frugterne af denne lovende praksis på en lang række parametre. Det vigtigste er, at der gribes hurtigt ind og skabes forandringer i familien, som øger deres sikkerhed, trivsel og udvikling.

Kategoriseringen ’lovende praksis’ bruges til at indkredse praksis, som med stor sandsynlighed vil skabe progression og velfærd for borgerne i samfundet, men som endnu ikke er baseret på ’evidens’ (Jensen et al. 2016). (Læs rapporten)

Det økonomiske aspekt

I en tid hvor kommunerne er pressede på økonomien kommer vi desværre ikke uden om, at økonomi også har en betydning. Målet med Sikkerhedsplaner må, i min optik, ALDRIG være snævert fokuseret på, at opnå en økonomisk besparelse eller undgå anbringelse. Målet er altid at skabe sikkerhed for børns udvikling og trivsel. Kan der skabes sikkerhed i hjemmet er målet nået. Kan der ikke skabes sikkerhed i hjemmet må sikkerheden skabes uden for hjemmet.

I sikkerhedskonsulenterne mener vi, at anbringelse kan være et godt middel til at skabe sikkerhed for børn. Sikkerhedsplaner er et andet godt middel til at skabe sikkerhed for børn. I vores optik går de hånd i hånd.

I Kalundborg kommune, hvor vi uddannede et team i metoden, var status efter det første år, at 17 børn havde deltaget i projektet og det havde medført en samlet gevinst på 700.000 kr. (Læs mere)

Ud af de 17 børn har det for 9 børn været muligt at udarbejde en sikkerhedsplan i samarbejde med netværket. Børnene har undgået anbringelse, da man via netværket har formået at skabe den nødvendige sikkerhed omkring barnet.  

Derudover oplevede man, at forældrene, i de sikkerhedsplansprocesser hvor familien og netværket ikke kunne skabe den fornødne sikkerhed i hjemmet, i langt højere grad end forventet samarbejdede om en frivillig anbringelse uden for hjemmet.

Det kan betale sig

Med den rette organisering og en grundig uddannelse af medarbejderne er sikkerhedsplaner en rigtig god socialfaglig metode, som sikrer, at der hurtigt skabes tilstrækkelig sikkerhed, udvikling og trivsel for børnene i hjemmet. Eller at de relativt hurtigt, bringes i sikkerhed uden for hjemmet – ofte med forældrenes og netværkets støtte.

Ønsker man som kommune, at udnytte det faglige og økonomiske potentiale, der ligger i metoden, kræver det en grundlæggende og længerevarende træning. Selv om det er dyrt i begyndelsen kan investeringen betale sig – både menneskeligt og økonomisk.

I den kommende tid vil vi, i en række indlæg, udfolde potentialet i sikkerhedsplansarbejdet noget mere og give vores gode erfaringer med metoden videre. Vi vil også have fokus på områder, hvor metoden kan blive bedre eller udfoldes yderligere.

Hvem er Sikkerhedskonsulenterne?

Sikkerhedskonsulenterne har mere end 10 års erfaring med at lave sikkerhedsplaner i familier, hvor børnene har været vidne til vold mellem forældrene. Eller selv været udsat for vold, overgreb eller groft omsorgssvigt.

Siden 2014 har vi hjulpet kommuner med at uddanne medarbejdere i særlige sikkerhedsplan teams. Den første tid kommer vi hyppigt. Efterhånden som medarbejderne udvikler deres kompetencer og opnår erfaring og tryghed i metoden, leverer vi færre timer.

Samarbejde Om Sikkerhed

De 11 elementer i lovende praksis. (Kilde)

  • 1. Teori og viden. Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden.
  • 2. Virkning. Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål.
  • 3. Beskrivelse. Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har.
  • 4. Mål. Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd. 5. Overførbarhed. Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere.
  • 6. Økonomi. Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
  • 7. Faglig refleksion. Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion.
  • 8. Relationelt samarbejde. Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle.
  • 9. Individuel tilrettelæggelse og samspil. Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod – og involverer borgerne i praksis.
  • 10. Monitorering. Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd set i forhold til de mål, der er sat.
  • 11. Opfølgning. Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.

Tilbage til fremtiden

Et vigtigt element, når man arbejder med løsningsfokuserede forandringsprocesser er, at kigge i fortiden efter de ting man gerne vil bevare og bringe ind i fremtiden.

Sikkerhedskonsulenterne

I den seneste tid haft jeg haft fokus på hvordan min fremtid skulle se ud. Jeg har kigget på, hvilke ting fra fortiden og nutiden, jeg ville bringe med mig ind i fremtiden. I den proces endte jeg fuldstændig samme sted, som da jeg for 6 år siden fostrede ideen om Sikkerhedskonsulenterne.

Sikkerhedskonsulenterne version 2020

Den oprindelige tanke var, at kvalificere og udbrede Sikkerhedsplaner og anvende den Løsningsfokuserede metode og Samarbejde Om Sikkerhed til at skabe sikkerhed, trivsel og udvikling for udsatte børn.

I de 6 år sikkerhedskonsulenterne har eksisteret, har jeg medvirket til netop dette. Jeg har dog også, undervejs i processen fået sat sikkerhedsplansarbejdet i baggrunden, så det er kommet til at fylde alt for lidt. Det har jeg haft et ønske om at lave om på.

Fra “mit” til “vores”

Undervejs har jeg delt mine visioner med min tætte samarbejdspartner Charlotte Thykier. Efterhånden som mine visioner og tanker tog form, koblede Charlotte sig på projektet. De mange gode snakke om hvordan min fremtid kunne se ud, blev til snakke om, hvordan en fælles fremtid kunne se ud.

Tilbage til…

De mennesker, som har fulgt os i en årrække vil næppe finde noget nyt i vores projekt. Det ligner til en forveksling noget vi har samarbejdet om tidligere.

Noget har alligevel ændret sig. Selv om det ligner, er det alligevel forskelligt.

Forandring og læring sker hele tiden og selv om kernen er fundet i fortiden, vil fremtiden være ny. Vi ved endnu ikke, hvordan den præcis vil se ud, men vi har fundet et fixpunkt i horisonten at pejle efter.

…fremtiden

Første konkrete resultat af vores “nye” samarbejde er hjemmesiden. Vi har sat den op som “ord og billeder”, fordi vi gerne vil have den til at afspejle, at vi også har en visuel måde at arbejde på. Charlotte har styrker i det visuelle med sin Marte Meo uddannelse og store interesse for den forklaringskraft, der ligger i tegningerne.

Vores mål har været at hjemmesiden skulle give læseren et indtryk af vores personligheder, vores metode og vores forskellige kompetencer.

Vi vil tilstræbe, at alt hvad vi laver også taler til andet end intellektet. Vi vil gerne have at det også mærkes og føles.

Samme retning og vision

Charlotte og jeg er meget forskellige personligheder. Vi har forskellige særkompetencer og interesser, men en stærk fælles retning. Sammen kan vi noget særligt og det glæder vi os til at udvikle i fremtiden.

Samarbejde Om Sikkerhed

Samtidig er jeg rigtig glad for, at vi stadig er en del af fællesskabet “Samarbejde Om Sikkerhed, som i de sidste 6 år har udviklet sig til et stærkt fællesskab. Så stærkt, at det har plads til, at vi, hver især, forfølger særlige interesser og arbejder der, hvor vi brænder mest. Det er i virkeligheden det, som kendetegner et stærkt team. At vi kan noget forskelligt og bruger vores forskellighed, som en samlet styrke.

Fremtiderne

Derudover er jeg en del af planlægningen af den første EBTA konference på dansk grund, som har titlen BACK TO THE FUTURES. Den kommer i helt sikkert til at høre meget mere om og i kan allerede se mere på ebta2020.dk.

Når jeg nævner titlen i dette indlæg er det fordi jeg i den kommende tid har 2 fremtider, der skal udvikles. Det store fællesskab Samarbejde Om Sikkerhed og det mindre og mere fokuserede samarbejde med Charlotte Thykier i Sikkerhedskonsulenterne.

I første omgang kan jeg præsentere hjemmesiden for sikkerhedskonsulenterne version 2020. Vi håber i vil tage godt imod den.

Med venlig hilsen

Michael Petersen