Samarbejde om Sikkerhed i børnesager med høj risiko (sikkerhedsplaner).

Det er vigtigt for os, at vi ikke bare leverer en ydelse. Vi ønsker et tæt samarbejde med socialrådgiver. Både i forhold til sagen, men også i forhold til at videregive læring om vores metode. Mange rådgivere er meget tæt på processen, når vi arbejder. Flere fortæller at de har lært rigtig meget og fået stort fagligt udbytte af, at følge os, når vi arbejder. I det nedenstående vil vi kort fortælle hvordan et samarbejde med socialrådgiver i en sikkerhedsplansproces typisk ser ud.

Hvorfor sikkerhedsplan?

Selv om et barn har været udsat for vold, overgreb eller groft omsorgssvigt, kan der, i mange situationer, arbejdes med familien i en proces, der skaber fremtidig sikkerhed, trivsel og udvikling for barnet.

I nogle situationer vil en anbringelse være til skade for barnets trivsel og udvikling. I andre situationer er barnets tilknytning til forældrene så stærkt, at det vil være barnets bedste, at det bliver i hjemmet, forudsat at de grundlæggende forhold i hjemmet, sikrer barnets udvikling og trivsel. I disse tilfælde kan en sikkerhedsplansproces hjælpe med at afklare; om det er muligt, at samarbejde med familien om at skabe sikkerhed, udvikling og trivsel i hjemmet, så barnet kan få en tryg og sikker opvækst.

En sikkerhedsplansproces er forebyggende socialt arbejde, (Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3) der har til hensigt hurtigt at sikre børns trivsel og sikkerhed i sager, hvor vold, overgreb eller groft omsorgssvigt har skabt farlige eller usikre opvækstbetingelser. En proces tager oftest 3-6 måneder. Samarbejde Om Sikkerhed i familier med høj risiko (Sikkerhedsplaner) er af VIVE karakteriseret som en lovende praksis.

Samarbejdet med Sikkerhedskonsulenterne

I sikkerhedskonsulenterne har vi mere end 10 års praktisk erfaring med at skabe sikkerhed i familier, hvor vold, overgreb eller groft omsorgssvigt har skabt farlige eller usikre opvækstbetingelser. Den erfaring trækker vi på, når vi hjælper børne- familie-afdelinger med at afklare, om det er muligt, at samarbejde med familien om at skabe sikkerhed, udvikling og trivsel i hjemmet, så barnet kan få en tryg og sikker opvækst hjemme.

Jo tidligere, des bedre.

En sikkerhedsplansproces er ofte sidste mulighed inden et barn anbringes. Nogle gange er barnet anbragt akut og processen bliver, at sikre barnet i en hjemgivelse.

En sikkerhedsplansproces er også en tidlig indsats, forstået på den måde, at vi gerne vil ind i processen, så tidligt/hurtigt som muligt. Jo hurtigere vi kan komme til at arbejde i familien, efter at volden, omsorgssvigtet eller overgrebet er kommet til forvaltningens kendskab, des bedre.

Da vi arbejder med planer for fremtidig sikkerhed, har vi ikke behov for at kende “hele” historien, når vi arbejder med familien. Derfor kan vi også arbejde, selv om der er en verserende politisag eller en udredning i gang. Ofte er processen en del af en børnefaglig undersøgelse. Vi kan levere vores vurdering af om der kan skabes sikkerhed for barnet, som en del af undersøgelsen.

Et eksempel kan være at forvaltningen modtager en underretning på et barn. En skole eller institution er bekymret for om barnet udsættes for vold fra forældrenes side, da det har fortalt til en lærer/pædagog, at mor og far slår. Under samtalen med sagsbehandler/socialrådgiver bekræftes mistanken yderligere og kommunen skal vurdere næste skridt. Allerede her kan vi i samarbejde med, socialrådgiver, familie og netværk lægge en plan for akut sikkerhed, mens vi arbejder fremadrettet med en mere holdbar plan for sikkerhed, trivsel og udvikling.

Et andet eksempel kan være at forvaltningen modtager en underretning vedr. en gravid mor og bliver i tvivl om mor, i tilstrækkelig grad, kan varetage omsorgen overfor barnet når det fødes. Her kan vi involveres i et samarbejde med rådgiver, familie og netværk om at lave en plan der sikrer barnet fra fødslen og herefter afdækker forældrenes omsorgsevne.

Vores første møde omkring samarbejde med socialrådgiver.

På vores første møde lægger vi rammerne for vores samarbejde med socialrådgiver. Vi afdækker, overordnet og anonymt, hvilke bekymringer forvaltningen har for barnet og hvad der skal skabes sikkerhed for. Sammen med rådgiveren laver vi første udkast til de sikkerhedsmål, som bliver pejlemærket for vores arbejde. Det er også her vi aftaler med rådgiver, hvor meget rådgiver vil være en del af processen. Nogle vil være med så lidt som muligt, andre vil være med så meget som muligt.

Herefter inviteres forældrene til et møde, hvor vi opridser rammerne. Vi giver forældrene et indtryk af, hvordan samarbejdet med os vil forløbe. Forældrene får oftest tid til at tænke over, om de vil modtage forvaltningens tilbud og samarbejde med os om en plan, der betrygger forvaltningen i, at de kan skabe sikkerhed, udvikling og trivsel for barnet. På dette (eller et senere) møde vil vi ofte afdække forældrenes bekymringer og sammen med rådgiver og forældre konkretisere sikkerhedsmålene.

Minimumskrav

En forudsætning for en god sikkerhedsplansproces er at rammerne er klare og tydelige fra start. Forældrene skal give informeret samtykke til at arbejde med i processen. Vi kan kun udføre vores arbejde, hvis der foreligger et tydeligt og klart mål for sikkerhed fra forvaltningens side (vi hjælper med at udarbejde dette) og hvis forældrene samtykker til vores minimumskrav.

Vores minimumskrav er forudsætningen for at vi kan lave en god og holdbar plan, der sikrer barnet. Det bliver derfor meningsløst at gå i gang, hvis ikke minimumskravende er opfyldt fra start.

Forældrene skal være villige til at:

  • Udarbejde og give barnet en forklaring i ord og billeder, der som minimum beskriver bekymringer, sikkerhedsmål og sikkerhedsplan.
  • Involvere et netværk på 6-8 personer, som skal kende bekymringer og sikkerhedsmål og som kan hjælpe med at få planen til at fungere.
  • Give sikkerhedskonsulenterne mulighed for at aktivere planen og komme på uanmeldte kontrolbesøg i observationsfasen.

Opstart

Hvis forældrene ønsker at modtage tilbuddet om indsats, beder vi om lov til at læse relevante akter. Vi udarbejder de færdige sikkerhedsmål til godkendelse hos rådgiver og laver en aftale med forældrene om samtale med barnet og involvering af det private netværk. Herefter finder vi en mødedato for første netværksmøde, hvor vi sammen med forældre og netværk arbejder på den plan, der skal sikre barnet. Det tager oftest mellem 7 og 14 dage, at udarbejde første skitse til en plan, som herefter godkendes af forvaltningen.

Observationsfasen

Hvis planen kan godkendes og sættes i værk, vil næste fase have fokus på at justere planen og gøre den endnu mere sikker. Samtidig vil der i denne fase også være netværksmøder med fokus på trivsel og udvikling. Det er også i denne fase vi kontrollerer om planen overholdes. Det kan være i form af besøg eller ved at igangsætte planen, som en øvelse.

Eksempelvis har arbejdet med forældre og netværk i første eksempel, ført til at en netværksperson kommer hver morgen og hjælper mor med at sende barnet i skole, fordi det er på dette tidspunkt at mor bliver presset og slår. Netværkspersonen griber ind, hvis mor bliver presset. Netværkspersonen hjælper og støtter også mor, mens hun øver sig i, at få lært, at få barnet afsted på en god og rolig måde. På netværksmødet hjælper netværkspersonen med at beskrive hvad mor gør anderledes ift. at sikre barnet mod vold. Skolelærer eller pædagog beskriver, hvilke tegn de ser på at barnet trives bedre. Ligeledes involveres barnets egne udsagn.

Familie og netværk omkring den gravide mor har lavet en plan, der sikrer, at mor ikke er alene med det nyfødte spædbarn før alle er trygge ved, at mor selv kan tage vare på barnet og bede om hjælp når hun er træt og udkørt. På netværksmøderne beskriver netværket, mors forældrekompetencer, hvad de har set mor gøre i omsorgen for det lille barn. Sundhedsplejersken og andre professionelle fortæller om barnets udvikling, set fra deres perspektiv. Ofte er et Marte Meo forløb en del af processen som også kan beskrive eller vise mors omsorgsevne.

Afslutningsfasen

Når vi gennem en periode (ca. 3-5 mdr.) har observeret at planen virker og overholdes, overlader vi det videre arbejde til netværket. Denne fase kan skabe en del nervøsitet hos både familie og professionelle. Hos familien er det oftest en nervøsitet ift. om man kan stå på egne ben. Hos de professionelle er det oftest en nervøsitet ift. om familien holder fast i planen, når ikke vi er i familien mere.

Begge parters bekymringer viser sig oftest at være ubegrundede. Familien og netværket finder hurtigt ud af, at de faktisk kan selv og de professionelle ser hurtigt, at familie og netværk holder fast i planen, fordi de også har en stor interesse i barnets sikkerhed, trivsel og udvikling. Vi forstår dog til fulde bekymringerne og derfor arbejder vi, i den afsluttende fase, med at afhjælpe disse bekymringer bedst muligt og sikre alle er trygge, når vi overlader det videre arbejde til netværket.

Hvordan ser en typisk sag ud?

Vi bliver ofte spurgt om hvordan en typisk “sag” skal se ud, hvis en sikkerhedsplan skal lykkes. Svaret er at det ved vi ikke før vi er i gang med processen og vi oplever hvor engageret og energisk familie og netværk arbejder. Vi kan dog relativt tidligt i processen vurdere om parterne arbejder konstruktivt i processen. Hvis ikke det er tilfældet melder vi tilbage til forvaltningen, at der ikke kan udarbejdes en plan der skaber sikkerhed for barnet i hjemmet. I disse situationer oplever vi ofte at forældre og netværk i samarbejde med socialrådgiver og forvaltningen bakker op om en anbringelse.

Vores bedste anbefaling er at man ringer til os og søger råd og vejledning. Vi hjælper ofte rådgivere med afklaring eller muligheder for at komme videre, hvis ikke vi vurderer den ligger inden for vores målgruppe.

Hvad indeholder en sikkerhedsplansproces?

Som rådgiver skal du forvente at deltage i 1-2 opstartsmøder, 3-4 netværksmøder og et afsluttende møde i en periode på 3-6 måneder. Der afholdes langt flere møder, som du skal være velkommen til at deltage i, i det omfang du ønsker.

En sikkerhedsplansproces indeholder:

  • Udarbejdelse af bekymringsudsagn og sikkerhedsmål.
  • Udarbejdelse af ord og billed forklaring til barnet.
  • Samtaler med barnet.
  • Involverende processer med forældre og netværk, hvor der arbejdes med at skabe sikkerhed, udvikling og trivsel for barnet.
  • Involvering af de professionelle omkring barnet, skolelærere, pædagoger mv.
  • Kontrolbesøg i observationsfasen.
  • Mulighed for Marte Meo eller individuelle forandrende samtaler med forældrene, hvis der opstår behov.
  • Løbende sparring med socialrådgiver.
  • Udarbejdelse af skriftlig sikkerhedsplan og afsluttende udtalelse.

Er det dyrt?

Ja på kort sigt er det dyrt at sikre et anbringelsestruet barn kan forblive i hjemmet under sikre forhold. Samtidig kan vi langt fra garantere at vi lykkes med at skabe den nødvendige sikkerhed og undgå anbringelse i sidste ende. Vi kan til gengæld love, at vi ikke arbejder i familien længere tid, end det er nødvendigt. Derfor oplever de fleste kommuner at indsatsen i sidste ende er billigere, end det prisoverslag vi i begyndelsen giver som vejledende pris. På lang sigt er det en billig løsning.

Prisen varierer i forhold til konkret familie, geografisk beliggenhed og vurdering af risiko og tidsforbrug i familien. Vejledende  pris ca. ved 1 barn: ca. 30.000 kr. pr. måned i 6 måneder. Er er flere børn i familien skal man regne med et tillæg på 15.000 kr. pr. barn.

Løsningsfokuseret metode – et misbrugt begreb

Hvad vil det egentlig sige at arbejde løsningsfokuseret? Det vil der højst sandsynligt være mange bud på. Nogle vil sige de arbejder løsningsfokuseret ud fra en forståelse af at “man sigter mod at finde løsninger” eller er “optaget af at finde løsninger, der fremadrettet ændrer tilværelsen.” som der lyder på tilværelsespsykologiens hjemmeside (Om teorien bag metoden) på Psykologisk Institut, Aarhus universitet.

Jeg kan sagtens forstå, at man er forelsket i egen metode og gerne vil fremhæve den. Jeg finder det dog yderst beklageligt, at en anerkendt uddannelsesinstitution bruger en fejlagtig metodebeskrivelse og definition, som springbræt til, at fremhæve egen metode. Særligt fordi der i forvejen er rigeligt begrebsforvirring og udbredte misforståelser, er det ærgerligt at en uddannelsesinstitution ikke kan definere den løsningsfokuserede metode korrekt.

Fokus på forandring

I den faglige tilgang jeg repræsenterer, kunne ovenstående ikke være mere forkert. Den løsningsfokuserede metode hander IKKE om at finde løsninger. Den handler om at skabe forandring. En løsningsfokuseret samtale er ikke en samtale om at finde løsninger, men en samtale om at skabe forandringer. Det er en samtale om de forandringer, som kunden ønsker at skabe i fremtiden.

Læs også 5 kendetegn ved den løsningsfokuserede tilgang.

Den løsningsfokuserede samtale er i virkeligheden heller ikke en samtale, men et interview. Ikke et journalistisk interview, hvor jeg spørger og stiller spørgsmål for at blive klogere på den anden. Det er et interview, hvor jeg stiller spørgsmål, for at den anden kan få et billede af og blive klarere på den forandring, vedkommende ønsker at skabe.

  • Hvilken forandring håber man på?
  • Hvordan ville livet se ud, hvis forandringen var en realitet?
  • Hvilke ressourcer har du allerede, som kan hjælpe dig med at skabe forandringen?
  • Hvad har tidligere hjulpet dig med at mestre din situation?
  • Hvilke dele er allerede på plads? Måske bare en lille bitte smule?
  • Hvad ville være tegn på, at du havde bevæget dig yderligere mod dit bedste håb (om forandring)?

Som man kan se, så kredser en del af ovenstående spørgsmål om forandring. Beskrivelser af forandringen og de ressourcer, der kan hjælpe med at skabe forandringen. Ikke et eneste spørgsmål i den løsningsfokuserede samtale, handler om at finde løsninger.

Vi stiller spørgsmål

Hjemmesiden som jeg henviser til øverst anfører yderligere at “de fleste løsningsfokuserede metoder er (…) ikke særligt hjælpsomme, når det drejer sig om at vise, hvordan man skal nærme sig sit mål eller hvad man konkret skal gøre, for at få greb om sin tilværelse.”

Set fra mit løsningsfokuserede ståsted er det helt korrekt. Som løsningsfokuseret praktiker, giver jeg ikke konkrete anvisninger på hvordan kunderne kan nå deres mål. Dels fordi min erfaring siger mig, at det er jeg ikke klog nok til. Mine anvisninger på, hvordan andre bedst skaber forandringer i deres liv er sjældent hjælpsomme. Dels har jeg erfaring for, at de mennesker jeg arbejder med er kloge nok til selv at finde ud af det. Hvis blot jeg stiller spørgsmål, der hjælper dem med at beskrive den forandring de ønsker i detaljer.

Udvandet og misbrugt

Desværre et eksemplet ovenfor blot et af mange eksempler på, at metodens navn bliver udvandet og misbrugt. Forståelsen af løsningsfokuseret metode, som en metode der “sigter mod at finde løsninger” eller er “optaget af at finde løsninger” ligger langt fra den metodeforståelse, som den løsningsfokuserede tilgang bygger på. Rigtig mange mennesker er blevet hjulpet til “en meningsfuld tilværelse” af den løsningsfokuserede metode. Den løsningfokuserede metode har slet ikke behov for et normativt ekspertdefineret kompetencehjul. Vi kan arbejde på baggrund af kundens ønsker om forandring.

Til slut vil jeg holde fast i at den løsningsfokuserede tilgang er i ental og tilværelsespsykologien ikke er en løsningsfokuseret metode, hvis man definerer den løsningsfokuserede metode, i henhold til den almene definition og oprindelse.

Skala workshoppen.

Skala Workshop Samarbejde Om Sikkerhed

Skala workshoppen kan bidrage til at styrke teamets fokus på analyse. Den anvendes ofte, som et element i implementeringen af Samarbejde Om Sikkerhed.

Skala workshoppen kan:

  • være med til at afdække, hvilken vidensbase teamet eller organisationen råder over.
  • gøre det nemmere for alle, at vidensdele og lære af hinanden i fremtiden.
  • bidrage til at styrke teamets fokus på analyse i hverdagen og dermed gøre analyse og vurdering stærkere.
  • bringes ind på teammødet og få teamet til at drøfte sager på en anden måde.

Den kan derudover bidrage til, at understrege forskellen på løsningsfokuseret skala og risikovurdering i forhold til en sikkerhedsskala, som den eksempelvis benyttes i Signs Of Safety og Samarbejde Om Sikkerhed.

Læs mere om: Samarbejde om Sikkerhed og Implementering af Samarbejde Om Sikkerhed.

Socialfaglig analyse og vurdering

Jeg har gennem en årrække beskæftiget mig med socialfaglig analyse og vurdering, herunder risikovurdering ift. børns sikkerhed. Mit speciale i udsatte børn og unge omhandlede analyse og vurdering i den børnefaglige undersøgelse. Hver dag træffer socialrådgivere faglige vurderinger. Det sker, når der skal træffes en afgørelse på gruppe- eller teammøder, i kollegial sparring og i en række andre formelle faglige fora.

Men det sker også på et uformelt og ubevidst plan. Hver gang vi hører en familie omtalt. Når vi har talt i telefon, haft et møde, overværet en samtale, ja stort set hver gang vi har været i en situation, hvor vores hjerner har fået input, træffer vi en vurdering. Vores hjerner er supergode til at træffe vurderinger og det sker lynhurtigt og mere eller mindre bevidst.

Hvad vurderer vi på?

Vurderinger træffes på baggrund af personlige erfaringer, socialfaglige erfaringer, faglig viden, faglig praksis og den forskningsmæssige viden man kender. Når man skriver vurdering i den børnefaglige undersøgelse og vurderer ift. at træffe afgørelse, har man et analytisk fokus.

I dagligdagen sker analyse og vurdering hurtigt og mest pr. intuition. Vurderinger truffet på baggrund af intuition, åbner for en række faldgruber, fordi vurderingsgrundlaget ikke bliver tydeligt, hverken for en selv eller andre. Det er ofte uklart hvad man vurderer på? Er det egne forestillinger om, hvordan det gode liv skal se ud? Er det egne erfaringer? Er det på baggrund af særlige forforståelser? Hvad er det egentlig man vurderer på?

Vores hjerner spiller os et puds

En måde at øve og træne bevidsthed i forhold til vurderinger er gennem Skala workshops. Sammen med sit team, sine kolleger, sit tværfaglige team eller andre fagpersoner er denne øvelse god til at få frem, dels hvilket grundlag man vurderer på. Dels hvilket grundlag ens kolleger vurderer på. Samtidig kan man få en fornemmelse af, hvordan ens egen hjerne fortolker og vurderer oplysninger.

Vores hjerner vil automatisk at koble oplysninger med erfaringer og dermed lave en konklusion om en særlig problematik. Forforståelsen eller hypotesen kan være rigtig, men den kan også være meget forkert. Det vil få betydning for hvad man spørger til og hvad man kigger efter når man møder borgeren eller familien. Det kan med andre ord blinde give pletter. Skala-workshoppen er en sjov måde at lege med den proces på.

Et andet eksempel hvor skala workshoppen kan hjælpe er i forhold til betydningen af faglighed. Eksempelvis vurderer fagpersoner, som har et særligt kendskab, på et specialiseret område, sagen på en anden måde, fordi de har særligt kendskab til det indhold, der ligger bag særlige §§ eller risikofaktorer. Det vil få dem, med særligt kendskab, til at flytte sig anderledes på skalaen. Skalaen sætter dermed fokus på vigtigheden af faglig viden og fagkendskab.

Hvad er det man vurderer på?

Skalaworkshoppen kan ligeledes gøre det tydeligt, at man ikke nødvendigvis vurderer på det samme, selv om man tror man vurderer på samme kriterier. Der kan være stor forskel på, hvad man vurderer på. Eksempelvis fordi man til daglig sidder et sted, hvor man har en særlig funktion eller en særlig viden.

Risiko- eller målgruppevurdering?

Mange socialrådgivere skal i dagligdagen vurdere familier og borgere ift. om de er i målgruppe for at få ydelser iht. lov om social service. Ren rutinemæssigt vil mange derfor vurdere i forhold til det kriterie, når de bliver bedt om at risikovurdere.

Det skyldes, at vores hjerner er rutineprægede og gør, som de plejer, medmindre vi tvinger dem til noget andet. Nogle vil rutinemæssigt vurdere risiko med baggrund i målgruppevurdering ift. serviceloven, mere end de vurderer på risiko i bred forstand. Det kan betyde, at man i et team (særligt hvis det indbefatter forskellige faggrupper), vurderer på forskellige kriterier, men tror man vurderer på det samme. Sådanne måder at tale forbi hinanden på kommer frem, når man begynder (mere eksplicit) at dele sit vurderingsgrundlag.

Den faglige vidensbase bliver mere tydelig.

Når man lægger sit vurderingsgrundlag frem og samtidig lytter til kollegernes, vil det styrke de faglige vurderinger og analyser i teamet. Det bliver som regel også tydeligt, hvilke styrker og blinde pletter, vi hver især har. Ved at dele sine vurderingsgrundlag, får man delt sin viden og får dermed nogle mere solide beslutningsgrundlag.

Skalaworkshoppen er sjov og lærerig måde at gøre det på, fordi den gør det tydeligt, hvordan vores hjerner kan spille os et puds. Derudover er det en god øvelse, at lave med sit team.

Hver gang jeg har faciliteret disse workshops, er jeg blevet imponeret over deltagernes analytiske sans, fordi workshoppen får talt en masse faglighed frem, som til hverdag ligger implicit i organisationen. Som regel afdækker workshoppen, at organisationen har en række medarbejdere med forskellig ekspertviden. Dermed bliver det tydeligt, hvilken vidensbase organisationen råder over og det bliver nemmere for alle, at vidensdele og lære af hinanden i fremtiden.

Forklaringen til barnet

Voksne skal blive langt bedre til at inddrage børnene. Vi skal give dem nogle ordentlige ord og billed forklaringer på voldsomme hændelser i deres liv.

Når man bevæger sig rundt på vores hjemmeside finder man en række tegninger og illustrationer, som Charlotte har tegnet. Disse tegninger er en vigtig del af vores metodiske fundament og har en vigtig funktion.

Børn mangler forklaringer

En række undersøgelser viser, at udsatte børn oplever sig som brikker i de voksnes spil. De voksne rykker rundt med dem, uden at give dem en ordentlig forklaring og uden at lytte til deres perspektiv.

Når de voksne endelig lytter til deres perspektiv, er det som regel, uden at have givet dem en ordentlig og forståelig forklaring på hvorfor man har handlet, som man har. Ofte er det også uden at give børnene, de forklaringer, der giver dem mulighed for at agere og reagere, på et lige så oplyst grundlag, som de voksne.

ord og billed forklaring
Nogen gange sover mor meget. Det er fordi hun har en sygdom, der hedder depression. Børn kan ikke give deres mor depression. Depression betyder at man nogle gange er meget træt og meget ked af det. Selv om mor har depression og er ked af det, elsker hun dig stadig meget højt.

Bryd tabuet

Der er en masse information børn har brug for at kende, i forhold til at kunne byde relevant ind med deres mening. Men der er desværre også en masse vigtig information vi skjuler for børnene, fordi vi voksne ikke ved hvordan vi skal tage snakken. Dermed er vi med til at tabuisere og holde på hemmeligheder og gøre verden uforståelig og utryg for børnene.

Børn skal ikke vide alt, men børn skal vide hvad der foregår omkring dem. Når børn kan fornemme, at der sker ting i familien, de ikke er inddraget i, eller bliver oplyst om, gør de sig deres egen forestillinger. Det skaber angst og utryghed. Det gør det i øvrigt også for voksne. Men vi voksne har større mulighed for at give vores stemme til kende og blive lyttet til.

ord og billed forklaring
Mor og far er lige nu meget uvenner og meget uenige. Når mor og far er uvenner, bliver du ked af det og græder. Selv om mor og far er uenige og uvenner, elsker de dig stadig meget højt.

Børn har brug for en forklaring

Vi voksne skal blive langt bedre til at inddrage børnene. Vi skal lytte til dem og give dem nogle ordentlige og brugbare forklaringer på voldsomme hændelser i deres liv. Det er her vores tegninger kommer ind i billedet.

Charlotte har gennem en årrække arbejdet med at give “ord og billed” forklaringer til børn. Hun fortæller om ord og billeder forklaringen:

Det er en måde, at illustrere og beskrive små eller længere sammenhængende fortællinger, som bliver forståelige for alle, særligt barnet. En fortælling man kan vende tilbage til igen og igen, hvis der er behov for det.

“Det endelige dokument skal illustrere og beskrive, hvad de voksne mener er vigtigt for barnet at få forklaret. Her kan der være tale om situationer hvor barnet f.eks. skal anbringes uden for hjemmet. Eller når der skal ske andre ændringer i barnets liv, der er betydningsfulde for barnet.

Vi ved fra udsagn fra mange voksne, som har været anbragt som børn, at de kæmper med skyldfølelse og misforståelser. Hvorfor blev jeg anbragt? Fortællinger de selv har stykket sammen på baggrund af brudstykker af samtaler og gætterier, fører til, at de får en opfattelse af, at de som børn var skyld i det, som skete.

ord og billede forklaring
Mor og far elsker hinanden og de elsker særligt deres børn. En dag blev mor og far uvenner og far blev så vred, at han slog mor. Det gjorde mor meget bange, så hun tog jer med på krisecenter, fordi hun var bange for om far kunne blive så vred at han ville slå igen. Far ved godt at man ikke må slå og han blev meget ked af, at han havde slået mor. Han blev også bange for, at mor aldrig ville flytte hjem igen. Han savner jer og mor rigtig meget og sammen med Charlotte og Michael lærer mor og far, hvordan man kan blive uvenner, uden at råbe og slå.

Fagpersoner kan hjælpe

Som fagperson kan man hjælpe familien/forældrene med en ord og billed forklaring. En forklaring, hvor de med egne ord skriver den forklaring, de vil give videre til deres barn/børn. Fagpersonen kan hjælpe med, at stille spørgsmål, som hjælper forældrene med at gøre fortællingen aldersvarende og forståelig for barnet. Det kan være ved at stille en række spørgsmål til teksten. Eksempelvis:

  • Tror du dit barn ved hvad det betyder?
  • Hvis du skulle forklare det i et sprog, som dit barn kunne forstå, hvad skulle der så stå?
  • Hvad tror du dit barn får lyst til at spørge om, når du læser den sætning op?
En dag blev mor sur på at far, fordi han havde drukket alt for mange øl. Mor og far blev uvenner, og fordi far havde drukket for mange øl, blev han så vred at han slog mor. Det gjorde børnene meget bange og kede af det.

Hvor og hvornår?

Ord og billed forklaringer til børn kan bruges, som et redskab, på mange forskellige måder og i mange sammenhænge.

Med ord og billeder kan vi hjælpe familier og børn til at få en fælles fortælling om deres liv. En fortælling som kan hjælpe børn med at forstå, hvad der er sket, eller kommer til at ske i deres liv. Både gode og svære ting.

Eksempelvis at de IKKE har ansvaret for, at der skete noget voldsomt i deres liv, som at de f.eks. blev tvangsfjernet.

Med “ forældrenes forklaring til barnet”, kan vi hjælpe mange børn med at få en fortælling om deres liv. En fortælling, som er sammenhængende og som de kan dele med de voksne, de har i deres netværk. En fortælling de kan tage frem, når de har behov for at tale om hvem de er, hvor de kommer fra og hvorfor deres liv ser ud som det gør.

Fortællingen fungerer bedst, hvis det er en fortælling som familien og barnets nærmeste relationer kan genkende sig selv i. Både sprogligt og indholdsmæssigt. Det sikrer at barnet I højere grad får den samme forklaring fra alle i sit netværk.

ord og billed fortælling
Sammen med Charlotte og Michael mødes storebror, mor, far, moster, farbror, tante, nabo Elsa og Anna og skolelærer Jette og taler om hvordan de kan hjælpe mor og far, når de skal lære at være uenige og uvenner på en måde, som er god og tryg for alle i familien.