Marte Meo terapeut

  • Har du lyst til at fokusere på det enkelte menneskes egen unikke kraft til udvikling og forandring?
  • Tror du på større effekt ved at vise, i stedet for bare at tale om?
  • Har du lyst til at få udviklet din praksis og styrket dine kompetencer i samspil?
  • Så er det nu du skal overveje en Marte Meo terapeut uddannelse hos Charlotte Thykier, Sikkerhedskonsulenterne.

Formål

Målet med uddannelsen er, at du som uddannet Marte Meo terapeut bliver i stand til at anvende Marte Meo til at skabe positive forandringer i familier, på institutioner m.m. og når du superviserer kolleger og andre professionelle.

Indhold

Indholdet i uddannelsen er: baggrunden for og teorierne bag Marte Meo, elementerne i Marte Meo og deres funktion og anvendelse, anvendelse af principperne og systematikken gennem arbejde med egne Marte Meo forløb, supervision af kolleger og andre professionelle gennem anvendelse af Marte Meo, det terapeutiske arbejde i familier og i andre sammenhænge, formidling af Marte Meo i teori og praksis. Anvendelse af video redigeringsprogrammet Windows Movie Maker.

Forudsætning for deltagelse

Du skal have en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. pædagog, sosu assistent, psykolog, socialrådgiver, sygeplejerske, behandler eller lærer, for at kunne deltage i uddannelsen

Varighed

Uddannelsen gennemføres med hold på 4- 6 deltagere, over ca. 1,5 år og består af 18 undervisningsdage. Mellem undervisningsdagene skal du regne med at gennemføre mindst 5 intensive Marte Meo forløb i familier eller hos andre, hvor det vil give mening.

Baggrund

Marte Meo er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Marte Meo er latinsk og betyder ”ved egen kraft” og det afspejler den grundlæggende filosofi som metoden bygger på: at indkredse det enkelte menneskes egen unikke evne og kraft til udvikling og forandring. Marte Meo bruges til at styrke og etablere relationer og skabe indsigt, som udvikler samspil. Det er en overbevisende og effektfuld analyse- og samspilsmodel, hvor det visuelle (videoklip, hvor man kan vise i stedet for bare at tale om), er et bærende element. Marte Meo anviser udviklingsmuligheder, hvor samspillet lykkes og hvor små mulige forandringer, skaber stor effekt. På en løsningsfokuseret måde hjælper det den professionelle med at kommunikere og illustrere børns og voksnes behov for udviklingsstøtte, fra forældre og andre voksne i deres omgivelser. Metoden blev oprindeligt udviklet til arbejdet med børn, men det har vist sig at Marte Meo også er meget anvendelig i f.eks. samspillet mellem voksne, mellem psykisk/fysisk handicappede og deres behandlere og mellem demente og deres pårørende og de professionelle. Uddannelsens formål, indhold og varighed.

Pris (inkl. eksamen og certificering)

Prisen for deltagelse er 28.000 kr. Herudover betales 2.500 kr. for eksamen og certifikat

Den kommunale Kompetencefond Hvis du er medlem af en fagforening, der står bag Den kommunale Kompetencefond, kan din arbejdsplads søge om midler til din uddannelse som Marte Meo terapeut (op til 25.000 kr. årligt). Tal med din nærmeste leder og tjek eventuelt www.denkommunalekompetencefond.dk, hvor du også finder ansøgningsskema.

Sådan tilmelder du dig.

Send en mail til Charlotte Thykier på charlotte@vibits.dk eller ring til mig på 31323415, hvis du har spørgsmål.

Om Charlotte VibitsThykier:

Min erfaring med at arbejde med Marte Meo er omfattende. Som familiebehandler, har jeg  anvendt metoden i mere end 12 år, dels terapeutisk, men også i supervision i vuggestuer, børnehaver, skoler og behandlingsinstitutioner. I kommunalt regi og som selvstændig familiebehandler, har jeg arbejdet med Marte Meo i de mest udsatte familier, hvor der var stor bekymring for børns t  trivsel og sikkerhed, i sikkerhedsplaner, med psykisk syge/sårbare forældre, i familier med anden etnisk baggrund, børn med specifikke vanskeligheder/diagnose og adoptivbørn.

Marte Meo og sikkerhedsplansarbejde

Marte Meo og sikkerhedsplaner

I mit arbejde som løsningsfokuseret familiebehandler har jeg gennem årene erfaret, at mange forskellige elementer har betydning for om mit arbejde fører til effektive og bæredygtige resultater i familierne. Jeg ved nu at det er afgørende at se familierne som eksperter på deres eget liv, at fokusere på det som forældrene gerne vil have løst i fremtiden, i stedet for at dvæle for meget ved fortiden og at fokusere på det, som er lykkedes i stedet for det, som går galt. Men jeg har også ofte konstateret, at det kan være en udfordring at tydeliggøre for forældrene, hvad det er de kan gøre anderledes for at skabe god forandring. Derfor anvender jeg med virkelig gode resultater metoden: Marte Meo, fordi min erfaring er at Marte Meo komplementerer den løsningsfokuserede metode.

Marte Meo er en metode til udvikling af samspil. Den er baseret på videooptagelser af hverdagssituationer og er et redskab, der har vist sig at være brugbart fordi den er konkret, visuel og løsningsorienteret og tager udgangspunkt i det, der er lykkedes, det, der skal gøres mere af.

Marte Meo er afledt af det latinske ”mars martis”, som kan oversættes med: ved egen styrke/kraft.  Det er en interaktionsanalysemetode, der anvender video til at forberede, etablere eller retablere samspillet mellem mennesker.  Metoden er udviklet af Maria Arts og bygger på, at adfærdsproblemer oftest er en reaktion på uhensigtsmæssigt samspil, og at vi mennesker lærer mest af at se, hvilke konkrete elementer i et samspil, der skaber udvikling. Det betyder i praksis at der kun vises videoklip hvor forældrene kommunikerer udviklingsstøtte.  Man må nødvendigvis også identificere hvor samspillet ikke lykkes for at få informationer om hvilke faktorer, der hindrer et udviklingsstøttende samspil (Sikkerhed), men det er helt centralt i Marte Meo metoden at anvise udviklingsmulighederne ved hjælp af videoklip hvor samspillet lykkes. Det er overraskende hvor små ændringer, der af og til skal til i kommunikationen for at forbedre et uheldigt samspil.

Jeg har anvendt Marte Meo som familiebehandler, sikkerhedsplansmedarbejder, ved supervision i vuggestuer, børnehaver og skoler og uddannet nye Marte Meo terapeuter. I de seneste mange år har jeg arbejdet med de mest udsatte familier for at skabe sikkerhed og trivsel for børn. Og jeg har gennemført uddannelse af medarbejdere i sikkerhedsplansgrupper og anvendt Marte Meo i selve undervisningen og som en del af supervision/metodeværksted.

I mit omfattende arbejde med sikkerhedsplaner, er det blevet tydeligt for mig at Marte Meo med stor succes kan bruges i denne sammenhæng også, og at metoden kan anvendes indenfor alle typer af arbejde hvor samspillet er i fokus, med det formål at fremme et barns udvikling.

Det visuelle har ofte den effekt, at noget, som kan være svært at forklare eller forstå kan gøres meget tydeligt, når det kan vises og klip kan vises flere gange. Derudover giver det stor effekt at forældre og omsorgspersoner kan se hvilken effekt det har på barnet.

Marte Meo består af to dele, analysedelen, hvor samspillet mellem parterne analyseres og interventionsdelen, hvor udvalgte dele af analysen vises for forældrene, for konkret at tydeliggøre hvilke elementer i samspillet, der skal udvikles for at give barnet de optimale muligheder for fysisk og følelsesmæssig sikkerhed og trivsel.

De 7 elementer i Marte Meo

Kendetegn ved udviklingsstøttende dialoger er nysgerrighed ift. hinanden, og gensidigt at invitere hinanden til fælles fokus, turtagning og gensidighed. Mens mangel på udviklingsstøttende dialog opstår, når de fejl, der naturligt indgår i kommunikationen gentager sig og danner et mønster, så problemer opretholdes eller udvikles.

I Marte Meo arbejdes ud fra følgende 7 elementer (underpunkter og uddybende forklaringer er for omfattende at gennemgå her):

  1. Den voksne søger information om, hvor barnet har sit opmærksomhedsfokus
  • Den voksne bekræfter barnets opmærksomhedsfokus
  • Den voksne afventer barnets reaktion, tempo, timing
  • Den voksne benævner hvad der sker og opleves, og hvad der skal ske og kan opleves
  • Den voksne giver anerkendende bekræftelse på ønsket adfærd
  • Den voksne triangulerer barnet til dets omgivelser
  • Den voksne tager ansvar for en tilpasset/gensidig markering af afslutninger

Det er en grundlæggende tanke i Marte Meo at det er den eller de, der ønsker hjælp, der formulerer spørgsmålene, f.eks.: ”hvordan får jeg mine børn til at lade være med at slås?” De ved bedst hvad de ønsker og har brug for at arbejde med og på den måde bliver arbejdet relevant for dem. I sikkerhedsplanssager foregår arbejdet med Marte Meo således: Forældrene formulerer et spørgsmål de gerne vil have hjælp til, f.eks.: ”Hvad kan vi gøre for at have færre konflikter med vores barn?” Derefter video filmes de involverede parter i en hverdagssituation, i ca. 5 -10 min. Herefter foretages en analyse af hvor den voksne har sine kompetencer og hvad han eller hun har brug for at lære i relation til det barn, der ønskes hjælp til eller det problem, der ønskes løst. For barnets vedkommende afdækkes ligeledes barnets kompetencer og hvilken udvikling barnet skal have hjælp og støtte til. Der fokuseres udelukkende på hvilke verbale og nonverbale elementer i samspillet, der kan udvikles for at fremme en positiv udvikling.

Marte Meo og sikkerhedsplaner

Efter analysen vurderes det, hvilke mulighedsklip, der skal vises til forældrene:

I en sikkerhedsplan er både kommunen og forældrene stærkt bekymrede over at de ikke kan få tilstrækkelig øjenkontakt med spædbarnet. Forældrene ønsker hjælp til hvad de kan gøre for at få mere øjenkontakt med datteren. Mor bliver filmet mens hun skifter sin datter.

Mor bukker sig ofte ned over sin datter og taler og smiler, men barnet reagerer ikke. Da barnet ikke reagerer, går mor op i tempo og toneleje og sætter gang i uroer over barnet -synger, taler højt, puster barnet på maven osv. Da mor ikke får nogen reaktion fra barnet, opgiver hun at vente på en reaktion og fortsætter med en ny aktivitet. Ved analysen bliver det tydeligt at barnets tempo er langsommere end morens. Barnet kikker nemlig ofte op på sin mor, men når barnet søger sin mor, er mor optaget af en ny aktivitet, barnet vender hovedet mod sin mor igen og så er mor i gang med en ny aktivitet. Så mor får ikke set at barnet forsøger at følge hende. Jeg valgte to klip, der viste at deres datter gerne ville følge sin mor, men at hun bare var langsommere end sin mor.

Allerede ved næste optagelse, en uge efter, havde forældre og barn mere øjenkontakt og forældrene var blevet opmærksomme på, at deres datters tempo var langsommere end deres og at hun gerne ville dem.

I sikkerhedsplanssager hvor der f.eks. skal skabes sikkerhed for at barnet ikke bliver udsat for vold er Marte Meo ofte meget anvendeligt. Volden opstår typisk i konfliktsituationer, hvor forældre løber tør for idéer til, hvad de kan gøre for at standse konflikten og selv bliver frustrerede og stressede, når det de gør, ikke virker. I denne situation kunne spørgsmålet fra forældrene være: ”Hvordan får jeg mit barn til at høre efter hvad jeg siger, eller gøre det jeg siger han skal?”:

Far bliver filmet mens han kalder på sin treårige søn for at give ham flyverdragt og støvler på, da de skal ud af døren og i børnehave. Sønnen leger i et andet rum.

Far kalder på drengen, der leger i et andet rum. Drengen ser ikke op og leger videre. Far står med tøjet over armen og tager drengen på skødet og forsøger at give ham tøj på. Far sætter ikke ord på hvad der skal ske og drengen gør modstand mens far siger: ”Vi skal skynde os, kom nu”. Drengen siger nej og forsøger at komme ud af tøjet lige så hurtigt som far får ham i det. Drengen græder og slår far. Der er rigtig dårlig stemning og far tvinger tøjet på drengen, mens drengen skriger højt.

Drengen ser forvirret ud og ser et kort øjeblik på sin far, der er i gang med at forsøge at få ham i tøjet. Det ses at drengen til sidst løber væk og græder højt. Far sætter sig på hug og stryger ham over ryggen mens han kommer med trøste lyde og siger: ”Øv, jeg blev alt for sur fordi vi skulle skynde og du blev ked af det. Nu skal vi i børnehave”. Drengens gråd stilner af og han putter sig ind til sin far. Drengen kigger længe på sin far, nikker og smiler og forsøger at stikke den ene fod i støvlen..

I analysen ses det at far ikke sætter ord på før til sidst og dermed ikke får forberedt drengen på hvad der skal ske, ved f.eks. at sige: ”Du vil gerne lege færdig, men om lidt skal vi ud af døren, så du skal have tøj på så du kan komme i børnehave.”

Jeg valgte at vise far et klip hvor han trøster, sætter ord på og drengen reagerer ved at putte sig ind til ham og selv forsøge at samarbejde med faren. Klippet viste far at hans dreng havde brug for at få sat ord på hvad, der skal ske og hvordan han har det før han kan samarbejde om at få tøj på.

I sikkerhedsplanssager bruger jeg videoklip i netværksmøder til at vise hvad forældrene arbejder med for at skabe følelsesmæssig udvikling for deres barn og jeg bruger også små søde klip af barnet til at ”varme” netværket op. Derudover bruger jeg klip til at vise de professionelle den udvikling og de kompetencer forældrene og barnet har opnået.

Med Marte Meo er man i stand til at evaluere effekten fra gang til gang, dvs. om forældrene har forstået hvad de skal arbejde mere bevidst med og om det har haft positiv effekt på barnet. Det vil således hele tiden være muligt at se effekten af og evaluere på, hvornår der kan gives et nyt arbejdspunkt eller at sagen kan afsluttes, fordi problemet er løst. Videooptagelser gør det muligt at dokumentere effekten under hele forløbet. I dag er der fokus på kvalitetssikring inden for hele socialområdet og denne metode, sammen med LØFT, er efter mine erfaringer oplagt til at kvalitetssikre det professionelle arbejde i familier. Og det er f.eks. muligt i en sikkerhedsplanssag, med udgangspunkt i videooptagelser, at udarbejde handleplaner og mål for den enkelte, hvor efterfølgende netværksmøder og videooptagelser vil være dokumentation for effekten af de opstillede mål.

Marte Meo og sikkerhedsplaner

Læs mere om sikkerhedsplaner som lovende praksis, klik her