Samarbejdet med Socialrådgiver i sikkerhedsplaner


Måske har du som socialrådgiver fundet vej til vores hjemmeside, fordi du har hørt om os. Nedenfor vil vi kort beskrive samarbejdet med socialrådgiver i en sikkerhedsplansproces.


Hvorfor sikkerhedsplan?

Selv om et barn har været udsat for vold, overgreb eller groft omsorgssvigt kan der, i mange situationer, arbejdes med familien i en proces, der skaber fremtidig sikkerhed, trivsel og udvikling for barnet.

I mange situationer vil det være til barnets bedste, at det bliver i hjemmet, forudsat at de grundlæggende forhold i hjemmet ændrer sig og barnets sikkerhed udvikling og trivsel kommer i fokus. I disse tilfælde kan en sikkerhedsplansproces hjælpe med at afklare; om det er muligt, at samarbejde med familien om at skabe sikkerhed, udvikling og trivsel i hjemmet, så barnet kan få en tryg og sikker opvækst.

En sikkerhedsplansproces er forebyggende socialt arbejde, (Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3) der har til hensigt hurtigt at sikre børns trivsel og sikkerhed i sager, hvor vold, overgreb eller groft omsorgssvigt har skabt farlige eller usikre opvækstbetingelser. En proces tager oftest 6 måneder. Samarbejde Om Sikkerhed i familier med høj risiko (Sikkerhedsplaner) er af VIVE karakteriseret som en lovende praksis.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er ord3-1-300x182.jpg

Samarbejdet med Sikkerhedskonsulenterne

I sikkerhedskonsulenterne har vi mere end 10 års praktisk erfaring med at skabe sikkerhed i familier, hvor vold, overgreb eller groft omsorgssvigt har skabt farlige eller usikre opvækstbetingelser. Den erfaring trækker vi på, når vi hjælper børne- familie-afdelinger med at afklare, om det er muligt, at samarbejde med familien om at skabe sikkerhed, udvikling og trivsel i hjemmet, så barnet kan få en tryg og sikker opvækst hjemme.

Jo tidligere, des bedre.

En sikkerhedsplansproces er ofte sidste mulighed inden et barn anbringes. Nogle gange er barnet anbragt akut og processen bliver, at sikre barnet i en hjemgivelse.

En sikkerhedsplansproces er også en tidlig indsats, forstået på den måde, at vi gerne vil ind i processen, så tidligt/hurtigt som muligt. Jo hurtigere vi kan komme til at arbejde i familien, efter at volden, omsorgssvigtet eller overgrebet er kommet til forvaltningens kendskab, des bedre.

Da vi arbejder med planer for fremtidig sikkerhed, har vi ikke behov for at kende “hele” historien, når vi arbejder med familien. Derfor kan vi også arbejde, selv om der er en verserende politisag eller en udredning i gang. Ofte er processen en del af en børnefaglig undersøgelse. Vi kan levere vores vurdering af om der kan skabes sikkerhed for barnet, som en del af undersøgelsen.

Et eksempel kan være at forvaltningen modtager en underretning på et barn. En skole eller institution er bekymret for om barnet udsættes for vold fra forældrenes side, da det har fortalt til en lærer/pædagog, at mor og far slår. Under samtalen med sagsbehandler/socialrådgiver bekræftes mistanken yderligere og kommunen skal vurdere næste skridt. Allerede her kan vi i samarbejde med, socialrådgiver, familie og netværk lægge en plan for akut sikkerhed, mens vi arbejder fremadrettet med en mere holdbar plan for sikkerhed, trivsel og udvikling.

Et andet eksempel kan være at forvaltningen modtager en underretning vedr. en gravid mor og bliver i tvivl om mor, i tilstrækkelig grad, kan varetage omsorgen overfor barnet når det fødes. Her kan vi involveres i et samarbejde med rådgiver, familie og netværk om at lave en plan der sikrer barnet fra fødslen og herefter afdækker forældrenes omsorgsevne.

Samarbejdet med Socialrådgiver

På vores første møde lægger vi rammerne for samarbejdet med socialrådgiver. Vi afdækker, overordnet og anonymt, hvilke bekymringer forvaltningen har for barnet og hvad der skal skabes sikkerhed for. Sammen med rådgiveren laver vi første udkast til de sikkerhedsmål, som bliver pejlemærket for vores arbejde. Det er også her vi aftaler med rådgiver, hvor meget rådgiver vil være en del af processen. Nogle vil være med så lidt som muligt, andre vil være med så meget som muligt.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er ord2-e1583910507625-300x174.jpg

Herefter inviteres forældrene til et møde, hvor vi opridser rammerne. Vi giver forældrene et indtryk af, hvordan samarbejdet med os vil forløbe. Forældrene får oftest tid til at tænke over, om de vil modtage forvaltningens tilbud og samarbejde med os om en plan, der betrygger forvaltningen i, at de kan skabe sikkerhed, udvikling og trivsel for barnet. På dette (eller et senere) møde vil vi ofte afdække forældrenes bekymringer og sammen med rådgiver og forældre konkretisere sikkerhedsmålene.

Minimumskrav

En forudsætning for en god sikkerhedsplansproces er at rammerne er klare og tydelige fra start. Forældrene skal give informeret samtykke til at arbejde med i processen. Vi kan kun udføre vores arbejde, hvis der foreligger et tydeligt og klart mål for sikkerhed fra forvaltningens side (vi hjælper med at udarbejde dette) og hvis forældrene samtykker til vores minimumskrav.

Vores minimumskrav er forudsætningen for at vi kan lave en god og holdbar plan, der sikrer barnet. Det bliver derfor meningsløst at gå i gang, hvis ikke minimumskravende er opfyldt fra start.

Forældrene skal være villige til at:

  • Udarbejde og give barnet en forklaring i ord og billeder, der som minimum beskriver bekymringer, sikkerhedsmål og sikkerhedsplan.
  • Involvere et netværk på 6-8 personer, som skal kende bekymringer og sikkerhedsmål og som kan hjælpe med at få planen til at fungere.
  • Give sikkerhedskonsulenterne mulighed for at aktivere planen og komme på uanmeldte kontrolbesøg i observationsfasen.

Opstart

Hvis forældrene ønsker at modtage tilbuddet om indsats, beder vi om lov til at læse relevante akter. Vi udarbejder de færdige sikkerhedsmål til godkendelse hos rådgiver og laver en aftale med forældrene om samtale med barnet og involvering af det private netværk. Herefter finder vi en mødedato for første netværksmøde, hvor vi sammen med forældre og netværk arbejder på den plan, der skal sikre barnet. Det tager oftest mellem 7 og 14 dage, at udarbejde første skitse til en plan, som herefter godkendes af forvaltningen.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er ord19-300x240.jpg

Observationsfasen

Hvis planen kan godkendes og sættes i værk, vil næste fase have fokus på at justere planen og gøre den endnu mere sikker. Samtidig vil der i denne fase også være netværksmøder med fokus på trivsel og udvikling. Det er også i denne fase vi kontrollerer om planen overholdes. Det kan være i form af besøg eller ved at igangsætte planen, som en øvelse.

Eksempelvis har arbejdet med forældre og netværk i første eksempel, ført til at en netværksperson kommer hver morgen og hjælper mor med at sende barnet i skole, fordi det er på dette tidspunkt at mor bliver presset og slår. Netværkspersonen griber ind, hvis mor bliver presset. Netværkspersonen hjælper og støtter også mor, mens hun øver sig i, at få lært, at få barnet afsted på en god og rolig måde. På netværksmødet hjælper netværkspersonen med at beskrive hvad mor gør anderledes ift. at sikre barnet mod vold. Skolelærer eller pædagog beskriver, hvilke tegn de ser på at barnet trives bedre. Ligeledes involveres barnets egne udsagn.

Familie og netværk omkring den gravide mor har lavet en plan, der sikrer, at mor ikke er alene med det nyfødte spædbarn før alle er trygge ved, at mor selv kan tage vare på barnet og bede om hjælp når hun er træt og udkørt. På netværksmøderne beskriver netværket, mors forældrekompetencer, hvad de har set mor gøre i omsorgen for det lille barn. Sundhedsplejersken og andre professionelle fortæller om barnets udvikling, set fra deres perspektiv. Ofte er et Marte Meo forløb en del af processen som også kan beskrive eller vise mors omsorgsevne.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er ord12-300x150.jpg

Afslutningsfasen

Når vi gennem en periode (ca. 3-5 mdr.) har observeret at planen virker og overholdes, overlader vi det videre arbejde til netværket. Denne fase kan skabe en del nervøsitet hos både familie og professionelle. Hos familien er det oftest en nervøsitet ift. om man kan stå på egne ben. Hos de professionelle er det oftest en nervøsitet ift. om familien holder fast i planen, når ikke vi er i familien mere.

Begge parters bekymringer viser sig oftest at være ubegrundede. Familien og netværket finder hurtigt ud af, at de faktisk kan selv og de professionelle ser hurtigt, at familie og netværk holder fast i planen, fordi de også har en stor interesse i barnets sikkerhed, trivsel og udvikling. Vi forstår dog til fulde bekymringerne og derfor arbejder vi, i den afsluttende fase, med at afhjælpe disse bekymringer bedst muligt og sikre alle er trygge, når vi overlader det videre arbejde til netværket.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Ord17-300x211.jpg

Hvordan ser en typisk sag ud?

Vi bliver ofte spurgt om hvordan en typisk “sag” skal se ud, hvis en sikkerhedsplan skal lykkes. Svaret er at det ved vi ikke før vi er i gang med processen og vi oplever hvor engageret og energisk familie og netværk arbejder. Vi kan dog relativt tidligt i processen vurdere om parterne arbejder konstruktivt i processen. Hvis ikke det er tilfældet melder vi tilbage til forvaltningen, at der ikke kan udarbejdes en plan der skaber sikkerhed for barnet i hjemmet. I disse situationer oplever vi ofte at forældre og netværk i samarbejdet med socialrådgiver og forvaltningen bakker op om en anbringelse.

Vores bedste anbefaling er at man ringer til os og søger råd og vejledning. Vi hjælper ofte rådgivere med afklaring eller muligheder for at komme videre, hvis ikke vi vurderer den ligger inden for vores målgruppe.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er ord7-1-e1583919677242-300x172.jpg

Hvad indeholder en sikkerhedsplansproces?

Som minimum forventer vi, i samarbejde med Socialrådgiver i sikkerhedsplaner, at rådgiver deltager i 1-2 opstartsmøder, 3-4 netværksmøder og et afsluttende møde i en periode på 6 måneder. Der afholdes langt flere møder, som du skal være velkommen til at deltage i, i det omfang du ønsker.

En sikkerhedsplansproces indeholder:

  • Udarbejdelse af bekymringsudsagn og sikkerhedsmål.
  • Udarbejdelse af ord og billed forklaring til barnet.
  • Samtaler med barnet.
  • Involverende processer med forældre og netværk, hvor der arbejdes med at skabe sikkerhed, udvikling og trivsel for barnet.
  • Involvering af de professionelle omkring barnet, skolelærere, pædagoger mv.
  • Kontrolbesøg i observationsfasen.
  • Mulighed for Marte Meo eller individuelle forandrende samtaler med forældrene, hvis der opstår behov.
  • Løbende sparring med socialrådgiver.
  • Udarbejdelse af skriftlig sikkerhedsplan og afsluttende udtalelse.

Vi har altid et fokus på at styrke samarbejdet med socialrådgiver, familie og netværk, fordi det styrker den fremtidige trivsel og udvikling, når alle rundt om barnet samarbejder.


Ring gerne til os. Vi hjælper ofte rådgivere med afklaring og muligheder.

Charlotte Thykier

charlotte@vibits.dk
Tlf: +45 31 32 34 15

Michael Petersen

michael@sikkerhedskonsulenterne.dk
Tlf: 2098 9417

Forandringer i familier

I vores familiebehandling tilbyder vi en struktureret indsats for at få skabt vedvarende positive forandringer hos forældrene og styrke barnets sikkerhed, trivsel og udvikling.

Gravide og spædbørn

Vi tilbyder familiebehandlingsforløb i forbindelse med fødsel. Ved bekymring i forbindelse med fødsel eller som alternativ til anbringelse af nyfødte børn, iværksættes et intensivt behandlingsforløb med inddragelse af netværk og udvikling af kompetencer hos forældrene for dermed at skabe sikkerhed for barnet.

Anbringelsestruede børn

Sikkerhedsplaner i børnesager med anbringelsestruede børn. I de fleste tilfælde er det muligt at få forældre og netværk til at samarbejde om sikkerhed, så problemerne løses og barnet/børnene kan forblive i hjemmet eller hjemgives efter et kort ophold udenfor hjemmet.

Styrket samarbejde

Det kan være en stor belastning for børns trivsel at vokse op i konflikt. Vi arbejder med parterne rundt om barnet med henblik på at styrke samarbejdet omkring barnets udvikling og trivsel.

Vi har gode erfaringer med at hjælpe i en proces der kan genskabe tilliden og styrke samarbejdet omkring børnene, uanset om det er samarbejdet mellem forældre, skole- og forældre, eller mellem familie og kommune, der er kørt skævt.

Forandrende samtaler

Vi tilbyder forandrende samtaler, individuelt eller i grupper, med udgangspunkt i den løsningsfokuserede metode.

Vi hjælper med at skabe et klart billede af hvordan livet ser ud når forandringen er sket og hvad man allerede kan og gør, som kan være hjælpsomt i arbejdet med at skabe forandring.

Ofte hjælper samtalen med, at man får øje på hvad man kan gøre ift. at skabe den forandring i sit liv, som man ønsker. Det kan være alt fra styrker og ressourcer, til måder man mestrer svære livsvilkår på.

Vi holder samtaler med mennesker, der ønsker at håndtere udfordringer i arbejds- eller privatlivet.

Vi har haft forandrende samtaler med unge og voksne, der ville arbejde med deres angst, PTSD, rygning, misbrug, adfærd, konflikter, kostvaner, motivation mm.

Vi er ikke så optaget af, hvad man har med i bagagen. Vi er interesserede i, hvilken forandring man vil skabe og hjælpe med at få øje på de mestringsstrategier, ressourcer og kompetencer, som kan være med til at skabe forandringen.

Strukturen i vores samtale består som regel af 4 overordnede temaer.

  • Hvad er dit bedste håb for hvad der skal komme ud af samtalerne?
  • Hvordan ville livet se ud, hvis du vågnede i morgen og forandringen var sket?
  • Hvad er allerede til stede i dit liv, som du vil bevare og som du kan bygge på, i arbejdet med at skabe forandringen?
  • Hvad vil være tegn på, at du har bevæget dig mere i den retning du gerne vil?

Forandringer i organisationer

Med udgangspunkt i løsningsfokuseret metode (LØFT) og aktionslæring hjælper vi med at skabe forandring, læring og faglig udvikling i organisationer. Det kan være alt fra større implementerings- udviklingsprojekter over tid til tematiserede workshops og dagskurser.

Ring gerne og hør hvordan vi kan hjælpe med at styrke den faglige udvikling i din organisation.

Samarbejde Om Sikkerhed (SOS)

Samarbejde Om Sikkerhed (SOS) hjælper med at strukturere inddragelsen af barnet, den unge, forældrene og netværket i alle dele af sagsbehandlingen.

Forskningen peger på, at en tæt relation mellem sagsbehandlere og børn, unge og forældre i alle dele af sagsbehandlingen, øger kvaliteten. Når barnet, den unge og forældrene bliver inddraget, bliver de mere motiveret til samarbejde og forandring og indsatserne fungerer bedre.

Samarbejde Om Sikkerhed (SOS) er inspireret af de ideer, som ligger i de australske modeller Signs of Safety og Partnering for Safety, men bygger også på skandinavisk, europæisk og international forskning, herunder principper og begreber fra forskning om risiko og resiliens. 

Samarbejde Om Sikkerhed kan anvendes i den børnefaglige undersøgelse, i handleplaner, ved netværks- og opfølgningsmøder, ved børnesamtaler, familie samtaler og ved konfliktløsning.

Metoden sætter barnet og familien i centrum og gennem aktiv inddragelse styrker parternes motivation for at skabe forandring.

Løsningsfokuseret metode (LØFT)

Vi træner fagpersoner i anvendelse af den løsningsfokuserede metode, som udgangspunkt for forandringer. Vi har siden 2014 trænet socialrådgivere, sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, og andre fagfolk i metoden.

Børnesamtaler

Vi træner fagfolk i den svære samtale med udsatte børn. Med samtaleværktøjer og metoder, som sætter barnet i centrum for indsatsen, ønsker vi at styrke børnenes perspektiv og mulighed for at blive hørt.

Kurset “forklaringen til barnet” hjælper med at give børnene en ordentlig forklaring på hvad der “egentlig” skete, da de oplevede en traumatisk hændelse. Det kan være vold, overgreb, anbringelse, dødsfald eller andre voldsomme hændelser i børns liv.

Mange af de fagpersoner vi har trænet føler sig efter kurset, bedre klædt på til at give børn og familier en bedre forståelse af deres situation.

Inddragelse af netværk

Hvordan kan man inddrage familie og netværk på en måde, hvor de opfattes som kompetente og man fokuserer på deres unikke styrker og involverer dem i en problemløsende proces?

Hvordan får man aktiveret netværket rundt om barnet eller familien på en måde, hvor de får lyst til at bidrage aktivt?

Sikkerhedsplaner

Sikkerhedsplaner

Vi træner og uddanner medarbejdere i særlige sikkerhedsplansteams, hvor inddragelse af privat netværk skaber sikkerhed og trivsel for udsatte børn.

Vi har mere end 10 års praktisk erfaring i at skabe sikkerhed for børn, hvor vold, overgreb eller groft omsorgssvigt skaber usikre opvækstbetingelser.Vi træner og uddanner medarbejdere i særlige sikkerhedsplansteams, hvor inddragelse af privat netværk skaber sikkerhed og trivsel for udsatte børn.