Sikkerhedsplaner – et tvivlsomt begreb?

Er Sikkerhedsplaner en detaljeret køreplan, der sikrer mod vold og overgreb? Eller et udvandet og misbrugt begreb?

En hurtig søgning på Sikkerhedsplaner til udsatte børn, giver en række beskrivelser af sikkerhedsplaner som “en detaljeret køreplan til at sikre barnet”. Det er svært, at finde fyldestgørende beskrivelser af hvordan, der i øvrigt arbejdes med metoden. Ligeledes er der store forskelle på tidsforbrug og proces, i forhold til at lave en holdbar plan.

Det kan give indtryk af, at vi ikke nødvendigvis taler om det samme, når vi bruger begrebet “sikkerhedsplaner”.

Hvad er en sikkerhedsplan?

Hvis vi ikke kan være sikre på, vi taler om det samme, når vi anvender begrebet, bliver det selvfølgelig relevant, at sætte fokus på indhold og kvalitet.

Hvad får man når man bestiller en sikkerhedsplan?

  • Er det et enkelt møde hvor familie og netværk laver nogle aftaler?
  • Er det en proces hvor der, over tid, arbejdes med at skabe forandring i familier, hvor vold, overgreb eller groft omsorgssvigt har fundet sted?

I min optik har den detaljerede køreplan ingen værdi, medmindre den er resultatet af en inddragende proces. En proces, hvor børn, forældre og deres tætte netværk, har haft refleksioner over, hvordan de kan sikre barnet, når der opstår risikofyldte situationer i familien.

Læs også Sikkerhedsplanlægning som lovende praksis.

Sikkerhedsplaner eller Sikkerhedsplanlægning?

Sikkerhedsplanlægningen forudsætter ofte, at man hjælper forældre, børn og netværk med at tale om svære og tabu belagte emner. Ligeledes skal forældre og netværk tale om deres håndtering af situationer, de langt fra er stolte af. Det kan være nogle sårbare og konfliktfyldte samtaler, som skal håndteres, inden man kan komme i gang med forandringsprocesserne. Samtidig er der nogle svære forklaringer, som skal formuleres til børnene på en tryg måde.

Sikkerhedsplaner

Risiko og resiliens

I sikkerhedsplaner er formålet, at styrke beskyttelsesfaktorerne rundt om barnet. Vi skal give familierne mulighed for at mestre deres situation på en måde, som er sikker for barnet. Vi arbejder således ikke med et formål om at skabe detaljerede køreplaner. Vores formål er at skabe resiliensprocesser, som gør familien i stand til at beskytte barnet og skabe sikkerhed, når der opstår risiko.

Ida Skytte Jakobsen beskriver resiliens som positiv mestring, udviklet i det virkelige liv, i samspil med en vis grad af reel risiko og barnets særlige personlighed.

“En  analyse og sammenfatning af 40 års forskning kom frem til at den  bedste indikator for succesfulde resiliensprocesser involverer 2 faktorer. Engagement i meningsfulde relationer og engagement i meningsfulde aktiviteter.” Ida Skytte Jakobsen: Resiliensprocesser 2014:64

Vi bygger på resiliensforskningen og har fokus på at inddrage meningsfulde relationer omkring en meningsfuld aktivitet.

  • Vi tror på at alle voksne ser det som en meningsfuld aktivitet, at skabe sikkerhed for børn.
  • Vi tror på at alle forældre vil gøre det bedste for deres børn.

Disse antagelser bygger vi på. Dermed skabes grundlaget for, at inddrage familien og barnets meningsfulde relationer om den fælles aktivitet, det er, at sikre barnet, når risiko opstår.

Vores mål er ikke at fjerne eller minimere risiko. Vores mål er, at styrke beskyttelsesfaktorerne omkring barnet, så sikkerhed, udvikling og trivsel kan bevares, når (eller hvis) risikoen opstår igen. En sådan proces kan sjældent gennemføres på mindre end 3-6 måneder.

Sikkerhedsplaner

Sikkerhed demonstreret over tid

I arbejdet med Sikkerhedsplaner skal man være opmærksom på følgende:

  • man kan ikke lave planer, der skaber 100% sikkerhed, fordi man ikke kan forudsige alle situationer.
  • mennesker reagerer ikke nødvendigvis rationelt ift. detaljerede planer, når de står i pressede situationer.

En tro på, at en detaljeret køreplan skaber sikkerhed for barnet, giver en falsk tryghed.

Enkelt, simpelt og reflekteret.

Det er er en illusion at tro, at en detaljeret køreplan kan skabe sikkerhed. Der vil være stor sandsynlighed for, at netop den situation, der er taget højde for i planen, ikke forekommer helt på samme måde når den indtræffer. Der vil forekomme en række situationer, som kræver indgriben, men som skal håndteres anderledes, end det fremgår af planen. I sådanne situationer er det vigtigere at familie og netværk handler reflekteret og selvstændigt, end de blindt følger en detaljeret plan

Det er velkendt at vi mennesker mister vores evne til refleksion, når vi står i pressede situationer. I mange pressede situationer handler vi på baggrund af vores urinstinkter. De 3 handlemuligheder er kamp, flugt og spille død/være passiv. Derfor vil detaljerede og komplicerede planer være ubrugelige i pressede situationer. Sikkerhedsplaner skal være simple og enkle, hvis de skal være til hjælp, når familier er under pres.

Det vigtigste i sikkerhedsplansarbejdet bliver derfor, at skabe opmærksomhed på beskyttelsesfaktorer og mestring. Vi er mere interesseret i, hvordan familien skabte sikkerhed og mestrede den risikofyldte situation, end vi er interesserede i om de fulgte den detaljerede køreplan.

Safety is defined as strengths demonstrated as protection (in relation to the danger) over time. Andrew Turnell

Hvordan ser sikkerhed ud?

Sikkerhedsplaner laves ofte ud fra en antagelse om at man kan fjerne risiko. Mange mål er sat som negationer, der beskriver hvad forældrene skal holde op med at gøre, eller hvilke midler de skal anvende for at nå frem, eksempelvis at far skal holde op med at ryge hash og gå i misbrugsbehandling.

Gode sikkerhedsmål beskriver, hvad familien vil gøre når der er skabt sikkerhed. Ikke hvad de skal holde op med. Heller ikke hvilket middel de skal anvende undervejs i processen.

Sikkerhedsmål skal beskrive og tegne visionen af, hvad familien vil gøre, når der er skabt sikkerhed. Visionen skal tegnes sammen med børn, forældre og netværk i samspil. Herefter kan familien tage skridt i den rigtige retning og vise, de kan skabe sikkerhed.

Hvis ikke der har været en tilstrækkelig proces, hvor forældre og netværk har vist, at de har opmærksomhed på barnets sikkerhed og har vist de kan skabe tilstrækkelig beskyttelse, når der opstår risiko, er den detaljerede køreplan intet værd.

Hvis ikke forældrene har udviklet planen sammen med netværket og gør det for barnets skyld, kan planen, i værste fald, være med til at fastholde barnet i en usikker omsorgssituation, samtidig med at det system der burde hjælpe barnet, tror der er skabt sikkerhed.

Et vigtigt element i sikkerhedsplansarbejdet er derfor at hjælpe familien med at definere hvordan deres familie ser ud i fremtiden, når der er sikkerhed, trivsel og udvikling. Når visionen er tydelig og visualiseret, er det nemmere at tage skridt i den rigtige retning og vise man kan skabe sikkerhed. Ellers bliver Sikkerhedsplaner – et udvandet og misbrugt begreb

Sikkerhedsplan

Involvering af børn og netværk

En projektrapport udarbejdet af Mimi Petersen & John Steen Johansen i november 2014 viser, at vi også i sikkerhedsplansarbejdet har en udfordring ift. at involvere og medinddrage børnene i de beslutninger, der bliver truffet om deres liv. Børnenes perspektiv drukner i de mange voksenperspektiver.

Undersøgelsen peger ligeledes på, at børnene gerne vil være ligeværdige aktører i løsninger af de problemer familien har. De ønsker, at være involveret i beslutninger, der træffes om deres og familiens liv.

Ansvaret tilbage til familien

Andre undersøgelser viser, at netværket kan have svært ved at vinde gehør for deres synspunkter og overvejelser i processen. Det bliver, med andre ord, de professionelles dagsorden der dominerer, hvilket er i direkte modstrid med kernen i sikkerhedsplansarbejdet, som er at give familien og netværket ansvaret tilbage.

I Sikkerhedskonsulenterne bruger vi mere tid i familien, fordi vi lægger vægt på, at involvere børn, forældre og netværk. Vi skal facilitere en proces, hvor de voksne tager ejerskab, i forhold til, at ændre adfærd. Kun på den måde kan vi skabe tilstrækkelig sikkerhed for børnene. Vi lægger også vægt på, at vi har set forandringen udspille sig over tid. Nye vaner og mestringsstrategier tager tid at indlære og man begår ofte fejltrin undervejs.

Børnene er med i processen

Samtidig lægger vi stor vægt på, at børnene er med i processen og bliver inddraget, som ligeværdige aktører. Det kræver, at vi gør en ekstra indsats i forhold til at udarbejde nogle forklaringer børnene kan forstå. Det gør vi, fordi børnene skal have mulighed for at agere og reagere, på et lige så oplyst grundlag, som de voksne.

Læs også: Forklaringen til Barnet

Sikkerhedsplaner – et udvandet og misbrugt begreb?

Sikkerhedsplaner dækker således over langt mere, end den produktorienterede og detaljerede køreplan. Sikkerhedsplaner dækker over en proces, der har til formål at skabe vedvarende forandring i form af sikkerhed, udvikling og trivsel for børn og voksne. Vi kan langt bedre lide begrebet sikkerhedsplanlægning, fordi det i højere grad har et procesfokus. Når vi vælger at kalde vores ydelse Samarbejde Om Sikkerhed, skyldes det at Sikkerhedsplaner er blevet et udvandet og misbrugt begreb.

Vi vælger at kalde vores produkt Samarbejde Om Sikkerhed i familier med høj risiko, fordi vi mener, det er vigtigt at have fokus på, at Samarbejde kommer før Sikkerhed. Samarbejde er en forudsætning for Sikkerhed og en vigtig del af den resiliensskabende proces. Samarbejde i meningsfulde relationer Om en meningsfuld opgave. Nemlig at skabe Sikkerhed i familier.

Sikkerhedsplaner
Del indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *