Løsningsfokuseret metode – et misbrugt begreb

Hvad vil det egentlig sige at arbejde løsningsfokuseret? Det vil der højst sandsynligt være mange bud på. Nogle vil sige de arbejder løsningsfokuseret ud fra en forståelse af at “man sigter mod at finde løsninger” eller er “optaget af at finde løsninger, der fremadrettet ændrer tilværelsen.” som der lyder på tilværelsespsykologiens hjemmeside (Om teorien bag metoden) på Psykologisk Institut, Aarhus universitet.

Jeg kan sagtens forstå, at man er forelsket i egen metode og gerne vil fremhæve den. Jeg finder det dog yderst beklageligt, at en anerkendt uddannelsesinstitution bruger en fejlagtig metodebeskrivelse og definition, som springbræt til, at fremhæve egen metode. Særligt fordi der i forvejen er rigeligt begrebsforvirring og udbredte misforståelser, er det ærgerligt at en uddannelsesinstitution ikke kan definere den løsningsfokuserede metode korrekt.

Fokus på forandring

I den faglige tilgang jeg repræsenterer, kunne ovenstående ikke være mere forkert. Den løsningsfokuserede metode hander IKKE om at finde løsninger. Den handler om at skabe forandring. En løsningsfokuseret samtale er ikke en samtale om at finde løsninger, men en samtale om at skabe forandringer. Det er en samtale om de forandringer, som kunden ønsker at skabe i fremtiden.

Læs også 5 kendetegn ved den løsningsfokuserede tilgang.

Den løsningsfokuserede samtale er i virkeligheden heller ikke en samtale, men et interview. Ikke et journalistisk interview, hvor jeg spørger og stiller spørgsmål for at blive klogere på den anden. Det er et interview, hvor jeg stiller spørgsmål, for at den anden kan få et billede af og blive klarere på den forandring, vedkommende ønsker at skabe.

  • Hvilken forandring håber man på?
  • Hvordan ville livet se ud, hvis forandringen var en realitet?
  • Hvilke ressourcer har du allerede, som kan hjælpe dig med at skabe forandringen?
  • Hvad har tidligere hjulpet dig med at mestre din situation?
  • Hvilke dele er allerede på plads? Måske bare en lille bitte smule?
  • Hvad ville være tegn på, at du havde bevæget dig yderligere mod dit bedste håb (om forandring)?

Som man kan se, så kredser en del af ovenstående spørgsmål om forandring. Beskrivelser af forandringen og de ressourcer, der kan hjælpe med at skabe forandringen. Ikke et eneste spørgsmål i den løsningsfokuserede samtale, handler om at finde løsninger.

Vi stiller spørgsmål

Hjemmesiden som jeg henviser til øverst anfører yderligere at “de fleste løsningsfokuserede metoder er (…) ikke særligt hjælpsomme, når det drejer sig om at vise, hvordan man skal nærme sig sit mål eller hvad man konkret skal gøre, for at få greb om sin tilværelse.”

Set fra mit løsningsfokuserede ståsted er det helt korrekt. Som løsningsfokuseret praktiker, giver jeg ikke konkrete anvisninger på hvordan kunderne kan nå deres mål. Dels fordi min erfaring siger mig, at det er jeg ikke klog nok til. Mine anvisninger på, hvordan andre bedst skaber forandringer i deres liv er sjældent hjælpsomme. Dels har jeg erfaring for, at de mennesker jeg arbejder med er kloge nok til selv at finde ud af det. Hvis blot jeg stiller spørgsmål, der hjælper dem med at beskrive den forandring de ønsker i detaljer.

Udvandet og misbrugt

Desværre et eksemplet ovenfor blot et af mange eksempler på, at metodens navn bliver udvandet og misbrugt. Forståelsen af løsningsfokuseret metode, som en metode der “sigter mod at finde løsninger” eller er “optaget af at finde løsninger” ligger langt fra den metodeforståelse, som den løsningsfokuserede tilgang bygger på. Rigtig mange mennesker er blevet hjulpet til “en meningsfuld tilværelse” af den løsningsfokuserede metode. Den løsningfokuserede metode har slet ikke behov for et normativt ekspertdefineret kompetencehjul. Vi kan arbejde på baggrund af kundens ønsker om forandring.

Til slut vil jeg holde fast i at den løsningsfokuserede tilgang er i ental og tilværelsespsykologien ikke er en løsningsfokuseret metode, hvis man definerer den løsningsfokuserede metode, i henhold til den almene definition og oprindelse.