Skala workshoppen kan bidrage til at styrke teamets fokus på analyse. Den anvendes ofte, som et element i implementeringen af Samarbejde Om Sikkerhed.
Skala workshoppen kan:
- være med til at afdække, hvilken vidensbase teamet eller organisationen råder over.
- gøre det nemmere for alle, at vidensdele og lære af hinanden i fremtiden.
- bidrage til at styrke teamets fokus på analyse i hverdagen og dermed gøre analyse og vurdering stærkere.
- bringes ind på teammødet og få teamet til at drøfte sager på en anden måde.
Den kan derudover bidrage til, at understrege forskellen på løsningsfokuseret skala og risikovurdering i forhold til en sikkerhedsskala, som den eksempelvis benyttes i Signs Of Safety og Samarbejde Om Sikkerhed.
Læs mere om: Samarbejde om Sikkerhed og Implementering af Samarbejde Om Sikkerhed.
Socialfaglig analyse og vurdering
Jeg har gennem en årrække beskæftiget mig med socialfaglig analyse og vurdering, herunder risikovurdering ift. børns sikkerhed. Mit speciale i udsatte børn og unge omhandlede analyse og vurdering i den børnefaglige undersøgelse. Hver dag træffer socialrådgivere faglige vurderinger. Det sker, når der skal træffes en afgørelse på gruppe- eller teammøder, i kollegial sparring og i en række andre formelle faglige fora.
Men det sker også på et uformelt og ubevidst plan. Hver gang vi hører en familie omtalt. Når vi har talt i telefon, haft et møde, overværet en samtale, ja stort set hver gang vi har været i en situation, hvor vores hjerner har fået input, træffer vi en vurdering. Vores hjerner er supergode til at træffe vurderinger og det sker lynhurtigt og mere eller mindre bevidst.
Hvad vurderer vi på?
Vurderinger træffes på baggrund af personlige erfaringer, socialfaglige erfaringer, faglig viden, faglig praksis og den forskningsmæssige viden man kender. Når man skriver vurdering i den børnefaglige undersøgelse og vurderer ift. at træffe afgørelse, har man et analytisk fokus.
I dagligdagen sker analyse og vurdering hurtigt og mest pr. intuition. Vurderinger truffet på baggrund af intuition, åbner for en række faldgruber, fordi vurderingsgrundlaget ikke bliver tydeligt, hverken for en selv eller andre. Det er ofte uklart hvad man vurderer på? Er det egne forestillinger om, hvordan det gode liv skal se ud? Er det egne erfaringer? Er det på baggrund af særlige forforståelser? Hvad er det egentlig man vurderer på?
Vores hjerner spiller os et puds
En måde at øve og træne bevidsthed i forhold til vurderinger er gennem Skala workshops. Sammen med sit team, sine kolleger, sit tværfaglige team eller andre fagpersoner er denne øvelse god til at få frem, dels hvilket grundlag man vurderer på. Dels hvilket grundlag ens kolleger vurderer på. Samtidig kan man få en fornemmelse af, hvordan ens egen hjerne fortolker og vurderer oplysninger.
Vores hjerner vil automatisk at koble oplysninger med erfaringer og dermed lave en konklusion om en særlig problematik. Forforståelsen eller hypotesen kan være rigtig, men den kan også være meget forkert. Det vil få betydning for hvad man spørger til og hvad man kigger efter når man møder borgeren eller familien. Det kan med andre ord blinde give pletter. Skala-workshoppen er en sjov måde at lege med den proces på.
Et andet eksempel hvor skala workshoppen kan hjælpe er i forhold til betydningen af faglighed. Eksempelvis vurderer fagpersoner, som har et særligt kendskab, på et specialiseret område, sagen på en anden måde, fordi de har særligt kendskab til det indhold, der ligger bag særlige §§ eller risikofaktorer. Det vil få dem, med særligt kendskab, til at flytte sig anderledes på skalaen. Skalaen sætter dermed fokus på vigtigheden af faglig viden og fagkendskab.
Hvad er det man vurderer på?
Skalaworkshoppen kan ligeledes gøre det tydeligt, at man ikke nødvendigvis vurderer på det samme, selv om man tror man vurderer på samme kriterier. Der kan være stor forskel på, hvad man vurderer på. Eksempelvis fordi man til daglig sidder et sted, hvor man har en særlig funktion eller en særlig viden.
Risiko- eller målgruppevurdering?
Mange socialrådgivere skal i dagligdagen vurdere familier og borgere ift. om de er i målgruppe for at få ydelser iht. lov om social service. Ren rutinemæssigt vil mange derfor vurdere i forhold til det kriterie, når de bliver bedt om at risikovurdere.
Det skyldes, at vores hjerner er rutineprægede og gør, som de plejer, medmindre vi tvinger dem til noget andet. Nogle vil rutinemæssigt vurdere risiko med baggrund i målgruppevurdering ift. serviceloven, mere end de vurderer på risiko i bred forstand. Det kan betyde, at man i et team (særligt hvis det indbefatter forskellige faggrupper), vurderer på forskellige kriterier, men tror man vurderer på det samme. Sådanne måder at tale forbi hinanden på kommer frem, når man begynder (mere eksplicit) at dele sit vurderingsgrundlag.
Den faglige vidensbase bliver mere tydelig.
Når man lægger sit vurderingsgrundlag frem og samtidig lytter til kollegernes, vil det styrke de faglige vurderinger og analyser i teamet. Det bliver som regel også tydeligt, hvilke styrker og blinde pletter, vi hver især har. Ved at dele sine vurderingsgrundlag, får man delt sin viden og får dermed nogle mere solide beslutningsgrundlag.
Skalaworkshoppen er sjov og lærerig måde at gøre det på, fordi den gør det tydeligt, hvordan vores hjerner kan spille os et puds. Derudover er det en god øvelse, at lave med sit team.
Hver gang jeg har faciliteret disse workshops, er jeg blevet imponeret over deltagernes analytiske sans, fordi workshoppen får talt en masse faglighed frem, som til hverdag ligger implicit i organisationen. Som regel afdækker workshoppen, at organisationen har en række medarbejdere med forskellig ekspertviden. Dermed bliver det tydeligt, hvilken vidensbase organisationen råder over og det bliver nemmere for alle, at vidensdele og lære af hinanden i fremtiden.