Sikkerhedsplaner Arkiv - Samarbejde Om Sikkerhed

25. maj 20209. april 2021

Marte Meo og sikkerhedsplansarbejde

I mit arbejde som løsningsfokuseret familiebehandler har jeg gennem årene erfaret, at mange forskellige elementer har betydning for om mit arbejde fører til effektive og bæredygtige resultater i familierne. Jeg ved nu at det er afgørende at se familierne som eksperter på deres eget liv, at fokusere på det som forældrene gerne vil have løst i fremtiden, i stedet for at dvæle for meget ved fortiden og at fokusere på det, som er lykkedes i stedet for det, som går galt. Men jeg har også ofte konstateret, at det kan være en udfordring at tydeliggøre for forældrene, hvad det er de kan gøre anderledes for at skabe god forandring. Derfor anvender jeg med virkelig gode resultater metoden: Marte Meo, fordi min erfaring er at Marte Meo komplementerer den løsningsfokuserede metode.

Marte Meo er en metode til udvikling af samspil. Den er baseret på videooptagelser af hverdagssituationer og er et redskab, der har vist sig at være brugbart fordi den er konkret, visuel og løsningsorienteret og tager udgangspunkt i det, der er lykkedes, det, der skal gøres mere af.

Marte Meo er afledt af det latinske ”mars martis”, som kan oversættes med: ved egen styrke/kraft. Det er en interaktionsanalysemetode, der anvender video til at forberede, etablere eller retablere samspillet mellem mennesker. Metoden er udviklet af Maria Arts og bygger på, at adfærdsproblemer oftest er en reaktion på uhensigtsmæssigt samspil, og at vi mennesker lærer mest af at se, hvilke konkrete elementer i et samspil, der skaber udvikling. Det betyder i praksis at der kun vises videoklip hvor forældrene kommunikerer udviklingsstøtte. Man må nødvendigvis også identificere hvor samspillet ikke lykkes for at få informationer om hvilke faktorer, der hindrer et udviklingsstøttende samspil (Sikkerhed), men det er helt centralt i Marte Meo metoden at anvise udviklingsmulighederne ved hjælp af videoklip hvor samspillet lykkes. Det er overraskende hvor små ændringer, der af og til skal til i kommunikationen for at forbedre et uheldigt samspil.

Jeg har anvendt Marte Meo som familiebehandler, sikkerhedsplansmedarbejder, ved supervision i vuggestuer, børnehaver og skoler og uddannet nye Marte Meo terapeuter. I de seneste mange år har jeg arbejdet med de mest udsatte familier for at skabe sikkerhed og trivsel for børn. Og jeg har gennemført uddannelse af medarbejdere i sikkerhedsplansgrupper og anvendt Marte Meo i selve undervisningen og som en del af supervision/metodeværksted.

I mit omfattende arbejde med sikkerhedsplaner, er det blevet tydeligt for mig at Marte Meo med stor succes kan bruges i denne sammenhæng også, og at metoden kan anvendes indenfor alle typer af arbejde hvor samspillet er i fokus, med det formål at fremme et barns udvikling.

Det visuelle har ofte den effekt, at noget, som kan være svært at forklare eller forstå kan gøres meget tydeligt, når det kan vises og klip kan vises flere gange. Derudover giver det stor effekt at forældre og omsorgspersoner kan se hvilken effekt det har på barnet.

Marte Meo består af to dele, analysedelen, hvor samspillet mellem parterne analyseres og interventionsdelen, hvor udvalgte dele af analysen vises for forældrene, for konkret at tydeliggøre hvilke elementer i samspillet, der skal udvikles for at give barnet de optimale muligheder for fysisk og følelsesmæssig sikkerhed og trivsel.

De 7 elementer i Marte Meo

Kendetegn ved udviklingsstøttende dialoger er nysgerrighed ift. hinanden, og gensidigt at invitere hinanden til fælles fokus, turtagning og gensidighed. Mens mangel på udviklingsstøttende dialog opstår, når de fejl, der naturligt indgår i kommunikationen gentager sig og danner et mønster, så problemer opretholdes eller udvikles.

I Marte Meo arbejdes ud fra følgende 7 elementer (underpunkter og uddybende forklaringer er for omfattende at gennemgå her):

Den voksne søger information om, hvor barnet har sit opmærksomhedsfokus

Den voksne bekræfter barnets opmærksomhedsfokus

Den voksne afventer barnets reaktion, tempo, timing

Den voksne benævner hvad der sker og opleves, og hvad der skal ske og kan opleves

Den voksne giver anerkendende bekræftelse på ønsket adfærd

Den voksne triangulerer barnet til dets omgivelser

Den voksne tager ansvar for en tilpasset/gensidig markering af afslutninger

Det er en grundlæggende tanke i Marte Meo at det er den eller de, der ønsker hjælp, der formulerer spørgsmålene, f.eks.: ”hvordan får jeg mine børn til at lade være med at slås?” De ved bedst hvad de ønsker og har brug for at arbejde med og på den måde bliver arbejdet relevant for dem. I sikkerhedsplanssager foregår arbejdet med Marte Meo således: Forældrene formulerer et spørgsmål de gerne vil have hjælp til, f.eks.: ”Hvad kan vi gøre for at have færre konflikter med vores barn?” Derefter video filmes de involverede parter i en hverdagssituation, i ca. 5 -10 min. Herefter foretages en analyse af hvor den voksne har sine kompetencer og hvad han eller hun har brug for at lære i relation til det barn, der ønskes hjælp til eller det problem, der ønskes løst. For barnets vedkommende afdækkes ligeledes barnets kompetencer og hvilken udvikling barnet skal have hjælp og støtte til. Der fokuseres udelukkende på hvilke verbale og nonverbale elementer i samspillet, der kan udvikles for at fremme en positiv udvikling.

Efter analysen vurderes det, hvilke mulighedsklip, der skal vises til forældrene:

I en sikkerhedsplan er både kommunen og forældrene stærkt bekymrede over at de ikke kan få tilstrækkelig øjenkontakt med spædbarnet. Forældrene ønsker hjælp til hvad de kan gøre for at få mere øjenkontakt med datteren. Mor bliver filmet mens hun skifter sin datter.

Mor bukker sig ofte ned over sin datter og taler og smiler, men barnet reagerer ikke. Da barnet ikke reagerer, går mor op i tempo og toneleje og sætter gang i uroer over barnet -synger, taler højt, puster barnet på maven osv. Da mor ikke får nogen reaktion fra barnet, opgiver hun at vente på en reaktion og fortsætter med en ny aktivitet. Ved analysen bliver det tydeligt at barnets tempo er langsommere end morens. Barnet kikker nemlig ofte op på sin mor, men når barnet søger sin mor, er mor optaget af en ny aktivitet, barnet vender hovedet mod sin mor igen og så er mor i gang med en ny aktivitet. Så mor får ikke set at barnet forsøger at følge hende. Jeg valgte to klip, der viste at deres datter gerne ville følge sin mor, men at hun bare var langsommere end sin mor.

Allerede ved næste optagelse, en uge efter, havde forældre og barn mere øjenkontakt og forældrene var blevet opmærksomme på, at deres datters tempo var langsommere end deres og at hun gerne ville dem.

I sikkerhedsplanssager hvor der f.eks. skal skabes sikkerhed for at barnet ikke bliver udsat for vold er Marte Meo ofte meget anvendeligt. Volden opstår typisk i konfliktsituationer, hvor forældre løber tør for idéer til, hvad de kan gøre for at standse konflikten og selv bliver frustrerede og stressede, når det de gør, ikke virker. I denne situation kunne spørgsmålet fra forældrene være: ”Hvordan får jeg mit barn til at høre efter hvad jeg siger, eller gøre det jeg siger han skal?”:

Far bliver filmet mens han kalder på sin treårige søn for at give ham flyverdragt og støvler på, da de skal ud af døren og i børnehave. Sønnen leger i et andet rum.

Far kalder på drengen, der leger i et andet rum. Drengen ser ikke op og leger videre. Far står med tøjet over armen og tager drengen på skødet og forsøger at give ham tøj på. Far sætter ikke ord på hvad der skal ske og drengen gør modstand mens far siger: ”Vi skal skynde os, kom nu”. Drengen siger nej og forsøger at komme ud af tøjet lige så hurtigt som far får ham i det. Drengen græder og slår far. Der er rigtig dårlig stemning og far tvinger tøjet på drengen, mens drengen skriger højt.

Drengen ser forvirret ud og ser et kort øjeblik på sin far, der er i gang med at forsøge at få ham i tøjet. Det ses at drengen til sidst løber væk og græder højt. Far sætter sig på hug og stryger ham over ryggen mens han kommer med trøste lyde og siger: ”Øv, jeg blev alt for sur fordi vi skulle skynde og du blev ked af det. Nu skal vi i børnehave”. Drengens gråd stilner af og han putter sig ind til sin far. Drengen kigger længe på sin far, nikker og smiler og forsøger at stikke den ene fod i støvlen..

I analysen ses det at far ikke sætter ord på før til sidst og dermed ikke får forberedt drengen på hvad der skal ske, ved f.eks. at sige: ”Du vil gerne lege færdig, men om lidt skal vi ud af døren, så du skal have tøj på så du kan komme i børnehave.”

Jeg valgte at vise far et klip hvor han trøster, sætter ord på og drengen reagerer ved at putte sig ind til ham og selv forsøge at samarbejde med faren. Klippet viste far at hans dreng havde brug for at få sat ord på hvad, der skal ske og hvordan han har det før han kan samarbejde om at få tøj på.

I sikkerhedsplanssager bruger jeg videoklip i netværksmøder til at vise hvad forældrene arbejder med for at skabe følelsesmæssig udvikling for deres barn og jeg bruger også små søde klip af barnet til at ”varme” netværket op. Derudover bruger jeg klip til at vise de professionelle den udvikling og de kompetencer forældrene og barnet har opnået.

Med Marte Meo er man i stand til at evaluere effekten fra gang til gang, dvs. om forældrene har forstået hvad de skal arbejde mere bevidst med og om det har haft positiv effekt på barnet. Det vil således hele tiden være muligt at se effekten af og evaluere på, hvornår der kan gives et nyt arbejdspunkt eller at sagen kan afsluttes, fordi problemet er løst. Videooptagelser gør det muligt at dokumentere effekten under hele forløbet. I dag er der fokus på kvalitetssikring inden for hele socialområdet og denne metode, sammen med LØFT, er efter mine erfaringer oplagt til at kvalitetssikre det professionelle arbejde i familier. Og det er f.eks. muligt i en sikkerhedsplanssag, med udgangspunkt i videooptagelser, at udarbejde handleplaner og mål for den enkelte, hvor efterfølgende netværksmøder og videooptagelser vil være dokumentation for effekten af de opstillede mål.

Læs mere om sikkerhedsplaner som lovende praksis, klik her

18. marts 20209. april 2021

Forklaringen til barnet

Voksne skal blive langt bedre til at inddrage børnene. Vi skal give dem nogle ordentlige ord og billed forklaringer på voldsomme hændelser i deres liv.

Når man bevæger sig rundt på vores hjemmeside finder man en række tegninger og illustrationer, som Charlotte har tegnet. Disse tegninger er en vigtig del af vores metodiske fundament og har en vigtig funktion.

Børn mangler forklaringer

En række undersøgelser viser, at udsatte børn oplever sig som brikker i de voksnes spil. De voksne rykker rundt med dem, uden at give dem en ordentlig forklaring og uden at lytte til deres perspektiv.

Når de voksne endelig lytter til deres perspektiv, er det som regel, uden at have givet dem en ordentlig og forståelig forklaring på hvorfor man har handlet, som man har. Ofte er det også uden at give børnene, de forklaringer, der giver dem mulighed for at agere og reagere, på et lige så oplyst grundlag, som de voksne.

ord og billed forklaring — Nogen gange sover mor meget. Det er fordi hun har en sygdom, der hedder depression. Børn kan ikke give deres mor depression. Depression betyder at man nogle gange er meget træt og meget ked af det. Selv om mor har depression og er ked af det, elsker hun dig stadig meget højt.

Bryd tabuet

Der er en masse information børn har brug for at kende, i forhold til at kunne byde relevant ind med deres mening. Men der er desværre også en masse vigtig information vi skjuler for børnene, fordi vi voksne ikke ved hvordan vi skal tage snakken. Dermed er vi med til at tabuisere og holde på hemmeligheder og gøre verden uforståelig og utryg for børnene.

Børn skal ikke vide alt, men børn skal vide hvad der foregår omkring dem. Når børn kan fornemme, at der sker ting i familien, de ikke er inddraget i, eller bliver oplyst om, gør de sig deres egen forestillinger. Det skaber angst og utryghed. Det gør det i øvrigt også for voksne. Men vi voksne har større mulighed for at give vores stemme til kende og blive lyttet til.

Børn har brug for en forklaring

Vi voksne skal blive langt bedre til at inddrage børnene. Vi skal lytte til dem og give dem nogle ordentlige og brugbare forklaringer på voldsomme hændelser i deres liv. Det er her vores tegninger kommer ind i billedet.

Charlotte har gennem en årrække arbejdet med at give “ord og billed” forklaringer til børn. Hun fortæller om ord og billeder forklaringen:

“Det er en måde, at illustrere og beskrive små eller længere sammenhængende fortællinger, som bliver forståelige for alle, særligt barnet. En fortælling man kan vende tilbage til igen og igen, hvis der er behov for det.“

“Det endelige dokument skal illustrere og beskrive, hvad de voksne mener er vigtigt for barnet at få forklaret. Her kan der være tale om situationer hvor barnet f.eks. skal anbringes uden for hjemmet. Eller når der skal ske andre ændringer i barnets liv, der er betydningsfulde for barnet.“

“Vi ved fra udsagn fra mange voksne, som har været anbragt som børn, at de kæmper med skyldfølelse og misforståelser. Hvorfor blev jeg anbragt? Fortællinger de selv har stykket sammen på baggrund af brudstykker af samtaler og gætterier, fører til, at de får en opfattelse af, at de som børn var skyld i det, som skete.“

ord og billede forklaring — Mor og far elsker hinanden og de elsker særligt deres børn. En dag blev mor og far uvenner og far blev så vred, at han slog mor. Det gjorde mor meget bange, så hun tog jer med på krisecenter, fordi hun var bange for om far kunne blive så vred at han ville slå igen. Far ved godt at man ikke må slå og han blev meget ked af, at han havde slået mor. Han blev også bange for, at mor aldrig ville flytte hjem igen. Han savner jer og mor rigtig meget og sammen med Charlotte og Michael lærer mor og far, hvordan man kan blive uvenner, uden at råbe og slå.

Fagpersoner kan hjælpe

Som fagperson kan man hjælpe familien/forældrene med en ord og billed forklaring. En forklaring, hvor de med egne ord skriver den forklaring, de vil give videre til deres barn/børn. Fagpersonen kan hjælpe med, at stille spørgsmål, som hjælper forældrene med at gøre fortællingen aldersvarende og forståelig for barnet. Det kan være ved at stille en række spørgsmål til teksten. Eksempelvis:

Tror du dit barn ved hvad det betyder?
Hvis du skulle forklare det i et sprog, som dit barn kunne forstå, hvad skulle der så stå?
Hvad tror du dit barn får lyst til at spørge om, når du læser den sætning op?

En dag blev mor sur på at far, fordi han havde drukket alt for mange øl. Mor og far blev uvenner, og fordi far havde drukket for mange øl, blev han så vred at han slog mor. Det gjorde børnene meget bange og kede af det.

Hvor og hvornår?

Ord og billed forklaringer til børn kan bruges, som et redskab, på mange forskellige måder og i mange sammenhænge.

Med ord og billeder kan vi hjælpe familier og børn til at få en fælles fortælling om deres liv. En fortælling som kan hjælpe børn med at forstå, hvad der er sket, eller kommer til at ske i deres liv. Både gode og svære ting.

Eksempelvis at de IKKE har ansvaret for, at der skete noget voldsomt i deres liv, som at de f.eks. blev tvangsfjernet.

Med “ forældrenes forklaring til barnet”, kan vi hjælpe mange børn med at få en fortælling om deres liv. En fortælling, som er sammenhængende og som de kan dele med de voksne, de har i deres netværk. En fortælling de kan tage frem, når de har behov for at tale om hvem de er, hvor de kommer fra og hvorfor deres liv ser ud som det gør.

Fortællingen fungerer bedst, hvis det er en fortælling som familien og barnets nærmeste relationer kan genkende sig selv i. Både sprogligt og indholdsmæssigt. Det sikrer at barnet I højere grad får den samme forklaring fra alle i sit netværk.

ord og billed fortælling — Sammen med Charlotte og Michael mødes storebror, mor, far, moster, farbror, tante, nabo Elsa og Anna og skolelærer Jette og taler om hvordan de kan hjælpe mor og far, når de skal lære at være uenige og uvenner på en måde, som er god og tryg for alle i familien.

Bog: Fortællingen til barnet

Charlotte har sammen med Astrid Kring skrevet “Fortællingen til barnet” Bogen er et redskab for professionelle, der beskriver hvordan man skaber en god proces for børn, som har været udsat for meget store og voldsomme ting i deres liv, og som har behov for at få en alderssvarende, sammenhængende, visuel og forståelig fortælling om hvad, der egentlig skete. Bogen giver en introduktion til hvordan man på en simpel, meningsfuld og terapeutisk måde, i samarbejde med forældrene udarbejder en fælles forklaring. Og hvordan man rent praktisk kommer godt i gang med at tegne og fortælle, så processen munder ud i en illustreret tekst eller bog.

Bogen koster 160 kr. og kan bestilles hos charlotte@vibits.dk

17. marts 202010. april 2021

Sikkerhedsplanlægning

I sikkerhedsplanlægning er formålet, at styrke beskyttelsesfaktorerne rundt om barnet. Vi skal give familierne mulighed for at mestre deres situation på en måde, som er sikker for barnet. Vores formål er at skabe resiliensprocesser, som gør familien i stand til at beskytte barnet og skabe sikkerhed, når der opstår risiko.

Risiko og resiliens

Ida Skytte Jakobsen beskriver resiliens som positiv mestring, udviklet i det virkelige liv, i samspil med en vis grad af reel risiko og barnets særlige personlighed.

“En analyse og sammenfatning af 40 års forskning kom frem til at den bedste indikator for succesfulde resiliensprocesser involverer 2 faktorer. Engagement i meningsfulde relationer og engagement i meningsfulde aktiviteter.” Ida Skytte Jakobsen: Resiliensprocesser 2014:64

Vi bygger på resiliensforskningen og har fokus på at inddrage meningsfulde relationer omkring en meningsfuld aktivitet.

Vi tror på at alle voksne ser det som en meningsfuld aktivitet, at skabe sikkerhed for børn.
Vi tror på at alle forældre vil gøre det bedste for deres børn.

Disse antagelser bygger vi på. Dermed skabes grundlaget for, at inddrage familien og barnets meningsfulde relationer om den fælles aktivitet, det er, at sikre barnet, når risiko opstår.

Vores mål er ikke at fjerne eller minimere risiko. Vores mål er, at styrke beskyttelsesfaktorerne omkring barnet, så sikkerhed, udvikling og trivsel kan bevares, når (eller hvis) risikoen opstår igen. En sådan proces kan sjældent gennemføres på mindre end 6 måneder.

Bryd tabuet

Sikkerhedsplanlægning forudsætter, at man hjælper forældre, børn og netværk med at tale om svære og tabu belagte emner. Ligeledes skal forældre og netværk tale om deres håndtering af situationer, de langt fra er stolte af. Det kan være nogle sårbare og konfliktfyldte samtaler, som skal håndteres, inden man kan komme i gang med forandringsprocesserne. Samtidig er der nogle svære forklaringer, som skal formuleres til børnene på en tryg måde.

Sikkerhed demonstreret over tid

I arbejdet med Sikkerhedsplanlægning skal man være opmærksom på følgende:

man kan ikke lave planer, der skaber 100% sikkerhed, fordi man ikke kan forudsige alle situationer.
mennesker reagerer ikke nødvendigvis rationelt ift. detaljerede planer, når de står i pressede situationer.

En tro på, at en detaljeret køreplan skaber sikkerhed for barnet, giver en falsk tryghed.

Enkelt, simpelt og reflekteret.

Det er er en illusion at tro, at en detaljeret køreplan kan skabe sikkerhed. Der vil være stor sandsynlighed for, at netop den situation, der er taget højde for i planen, ikke forekommer helt på samme måde når den indtræffer. Der vil forekomme en række situationer, som kræver indgriben, men som skal håndteres anderledes, end det fremgår af planen. I sådanne situationer er det vigtigere at familie og netværk handler reflekteret og selvstændigt, end de blindt følger en detaljeret plan

Det er velkendt at vi mennesker mister vores evne til refleksion, når vi står i pressede situationer. I mange pressede situationer handler vi på baggrund af vores urinstinkter. De 3 handlemuligheder er kamp, flugt og spille død/være passiv. Derfor vil detaljerede og komplicerede planer være ubrugelige i pressede situationer. Sikkerhedsplaner skal være simple og enkle, hvis de skal være til hjælp, når familier er under pres.

Det vigtigste i sikkerhedsplanlægning bliver derfor, at skabe opmærksomhed på beskyttelsesfaktorer og mestring. Vi er mere interesseret i, hvordan familien skabte sikkerhed og mestrede den risikofyldte situation, end vi er interesserede i om de fulgte den detaljerede køreplan.

Safety is defined as strengths demonstrated as protection (in relation to the danger) over time. Andrew Turnell

Hvordan ser sikkerhed ud?

Sikkerhedsplaner laves ofte ud fra en antagelse om at man kan fjerne risiko. Mange mål er sat som negationer, der beskriver hvad forældrene skal holde op med at gøre, eller hvilke midler de skal anvende for at nå frem, eksempelvis at far skal holde op med at ryge hash og gå i misbrugsbehandling.

Gode sikkerhedsmål beskriver, hvad familien vil gøre når der er skabt sikkerhed. Ikke hvad de skal holde op med. Heller ikke hvilket middel de skal anvende undervejs i processen.

Sikkerhedsmål skal beskrive og tegne visionen af, hvad familien vil gøre, når der er skabt sikkerhed. Visionen skal tegnes sammen med børn, forældre og netværk i samspil. Herefter kan familien tage skridt i den rigtige retning og vise, de kan skabe sikkerhed.

Hvis ikke der har været en tilstrækkelig proces, hvor forældre og netværk har vist, at de har opmærksomhed på barnets sikkerhed og har vist de kan skabe tilstrækkelig beskyttelse, når der opstår risiko, er den detaljerede køreplan intet værd.

Hvis ikke forældrene har udviklet planen sammen med netværket og gør det for barnets skyld, kan planen, i værste fald, være med til at fastholde barnet i en usikker omsorgssituation, samtidig med at det system der burde hjælpe barnet, tror der er skabt sikkerhed.

Et vigtigt element i sikkerhedsplansarbejdet er derfor at hjælpe familien med at definere hvordan deres familie ser ud i fremtiden, når der er sikkerhed, trivsel og udvikling. Når visionen er tydelig og visualiseret, er det nemmere at tage skridt i den rigtige retning og vise man kan skabe sikkerhed.

Involvering af børn og netværk

En projektrapport udarbejdet af Mimi Petersen & John Steen Johansen i november 2014 viser, at vi også i sikkerhedsplansarbejdet har en udfordring ift. at involvere og medinddrage børnene i de beslutninger, der bliver truffet om deres liv. Børnenes perspektiv drukner i de mange voksenperspektiver.

Undersøgelsen peger ligeledes på, at børnene gerne vil være ligeværdige aktører i løsninger af de problemer familien har. De ønsker, at være involveret i beslutninger, der træffes om deres og familiens liv.

Ansvaret tilbage til familien

Andre undersøgelser viser, at netværket kan have svært ved at vinde gehør for deres synspunkter og overvejelser i processen. Det bliver, med andre ord, de professionelles dagsorden der dominerer, hvilket er i direkte modstrid med kernen i sikkerhedsplansarbejdet, som er at give familien og netværket ansvaret tilbage.

I Sikkerhedskonsulenterne lægger vi vægt på, at bruge tid i familien og involvere børn, forældre og netværk. Vi skal facilitere en proces, hvor de voksne tager ejerskab, i forhold til, at ændre adfærd. Kun på den måde kan vi skabe tilstrækkelig sikkerhed for børnene. Vi lægger også vægt på, at vi har set forandringen udspille sig over tid. Nye vaner og mestringsstrategier tager tid at indlære og man begår ofte fejltrin undervejs.

Børnene er med i processen

Samtidig lægger vi stor vægt på, at børnene er med i processen og bliver inddraget, som ligeværdige aktører. Det kræver, at vi gør en ekstra indsats i forhold til at udarbejde nogle forklaringer børnene kan forstå. Det gør vi, fordi børnene skal have mulighed for at agere og reagere, på et lige så oplyst grundlag, som de voksne.

Læs også: Forklaringen til Barnet

Vedvarende forandring

Sikkerhedsplanlægning er en proces, der har til formål at skabe vedvarende forandring i form af sikkerhed, udvikling og trivsel for børn og voksne. Vi kan langt bedre lide begrebet sikkerhedsplanlægning, fordi det i højere grad har et procesfokus.

Vi vælger at kalde vores produkt Samarbejde Om Sikkerhed, fordi Samarbejde er en forudsætning for Sikkerhed og en vigtig del af den resiliensskabende proces. Samarbejde i meningsfulde relationer – Om en meningsfuld opgave. Nemlig at skabe Sikkerhed i familier.

15. marts 202021. april 2021

Sikkerhedsplaner – en lovende praksis

Sikkerhedsplaner Samarbejde Om Sikkerhed

Sikkerhedsplaner har vist sig at være særligt anvendeligt i sager, hvor barnet er i risiko for alvorlige overgreb, vold, misbrug eller groft omsorgssvigt.

Forskellen på viden og mestring

En række aktører tilbyder kortere kurser i sikkerhedsplanlægning. Det er vores erfaring, at disse kurser fungerer glimrende, som introduktion til metoden. Men hvis organisationen skal udnytte metodens fulde potentiale, kræver det en tættere oplæring af medarbejderne.

Det er vores erfaring, at organisationen først får det fulde udbytte af sikkerhedsplanarbejdet, når uddannelse og træning sker tæt på medarbejdernes egen praksis. Indtil medarbejderne har opnået en grundlæggende erfaring i arbejdet, vil de have brug for at være i en slags “mesterlære”, som kan hjælpe dem gennem processens faser.

En god sikkerhedsplansmedarbejder mestrer den løsningsfokuserede samtale og besidder det løsningsfokuserede “mindset”.
En god sikkerhedsplansmedarbejder er i stand til at slippe ansvaret og overlade beslutningerne til netværket. Det kræver gode kompetencer i inddragelse og samarbejde.
En god sikkerhedsplansmedarbejder mestrer strukturen og faserne i sikkerhedsplansarbejdet, samtidig med at vedkommende behersker de forskellige værktøjer i metoden.

Disse kompetencer erhverver man sig ved at arbejde med metoden i praksis og over tid. Hvis ikke det sker under kyndig vejledning og med metodesupervision fra en “mester” i metoden, er der en risiko for, at medarbejderne udvikler nogle vaner og rutiner, som ligger langt fra sikkerhedsplansarbejdets grundprincipper. Det kan sagtens være godt socialt arbejde, men det udnytter langt fra de potentialer, der ligger i sikkerhedsplansarbejdet.

De organisatoriske forhold

Medarbejdernes mulighed for at udnytte sikkerhedsplaners fulde potentiale kræver, udover “mesterlæren”, at nogle særlige organisatoriske forhold er på plads. Der skal ligge tydelige målgruppebeskrivelser. En klart beskrevet visitationspraksis. Teamets placering og kompetencer i organisationen skal være beskrevet osv.

De kommuner som er kommet godt i gang, høster til gengæld frugterne af denne lovende praksis på en lang række parametre. Det vigtigste er, at der gribes hurtigt ind og skabes forandringer i familien, som øger deres sikkerhed, trivsel og udvikling.

Kategoriseringen ’lovende praksis’ bruges til at indkredse praksis, som med stor sandsynlighed vil skabe progression og velfærd for borgerne i samfundet, men som endnu ikke er baseret på ’evidens’ (Jensen et al. 2016). (Læs rapporten)

Det økonomiske aspekt

I en tid hvor kommunerne er pressede på økonomien kommer vi desværre ikke uden om, at økonomi også har en betydning. Målet med Sikkerhedsplaner må, i min optik, ALDRIG være snævert fokuseret på, at opnå en økonomisk besparelse eller undgå anbringelse. Målet er altid at skabe sikkerhed for børns udvikling og trivsel. Kan der skabes sikkerhed i hjemmet er målet nået. Kan der ikke skabes sikkerhed i hjemmet må sikkerheden skabes uden for hjemmet.

I sikkerhedskonsulenterne mener vi, at anbringelse kan være et godt middel til at skabe sikkerhed for børn. Sikkerhedsplaner er et andet godt middel til at skabe sikkerhed for børn. I vores optik går de hånd i hånd.

I Kalundborg kommune, hvor vi uddannede et team i metoden, gjorde status efter det første år. 17 børn havde deltaget i projektet og for 9 børn var det muligt at udarbejde en sikkerhedsplan i samarbejde med netværket. Børnene har undgået anbringelse, da man via netværket har formået at skabe den nødvendige sikkerhed omkring barnet. (Læs mere)

Derudover oplevede man, at forældrene, i de sikkerhedsplansprocesser hvor familien og netværket ikke kunne skabe den fornødne sikkerhed i hjemmet, i langt højere grad end forventet samarbejdede om en frivillig anbringelse uden for hjemmet. (Læs mere)

Det kan betale sig

Med den rette organisering og en grundig uddannelse af medarbejderne er sikkerhedsplaner en rigtig god socialfaglig metode, som sikrer, at der hurtigt skabes tilstrækkelig sikkerhed, udvikling og trivsel for børnene i hjemmet. Eller at de relativt hurtigt, bringes i sikkerhed uden for hjemmet – ofte med forældrenes og netværkets støtte.

Ønsker man som kommune, at udnytte det faglige og økonomiske potentiale, der ligger i metoden, kræver det en grundlæggende og længerevarende træning. Selv om det er dyrt i begyndelsen kan investeringen betale sig – både menneskeligt og økonomisk.

Hvem er Sikkerhedskonsulenterne?

Sikkerhedskonsulenterne har mere end 10 års erfaring med at lave sikkerhedsplaner i familier, hvor børnene har været vidne til vold mellem forældrene. Eller selv været udsat for vold, overgreb eller groft omsorgssvigt.

Siden 2014 har vi hjulpet kommuner med at uddanne medarbejdere i særlige sikkerhedsplan teams. Den første tid kommer vi hyppigt. Efterhånden som medarbejderne udvikler deres kompetencer og opnår erfaring og tryghed i metoden, leverer vi færre timer.

De 11 elementer i lovende praksis. (Kilde)

1. Teori og viden. Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden.
2. Virkning. Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål.
3. Beskrivelse. Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har.
4. Mål. Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd.
5. Overførbarhed. Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere.
6. Økonomi. Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
7. Faglig refleksion. Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion.
8. Relationelt samarbejde. Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle.
9. Individuel tilrettelæggelse og samspil. Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod – og involverer borgerne i praksis.
10. Monitorering. Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd set i forhold til de mål, der er sat.
11. Opfølgning. Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.