Tag: Sikkerhedsplaner

I sikkerhedsplanlægning er formålet, at styrke beskyttelsesfaktorerne rundt om barnet. Vi skal give familierne mulighed for at mestre deres situation på en måde, som er sikker for barnet. Vores formål er at skabe resiliensprocesser, som gør familien i stand til at beskytte barnet og skabe sikkerhed, når der opstår risiko.

Risiko og resiliens

Ida Skytte Jakobsen beskriver resiliens som positiv mestring, udviklet i det virkelige liv, i samspil med en vis grad af reel risiko og barnets særlige personlighed.

“En  analyse og sammenfatning af 40 års forskning kom frem til at den  bedste indikator for succesfulde resiliensprocesser involverer 2 faktorer. Engagement i meningsfulde relationer og engagement i meningsfulde aktiviteter.” Ida Skytte Jakobsen: Resiliensprocesser 2014:64

Vi bygger på resiliensforskningen og har fokus på at inddrage meningsfulde relationer omkring en meningsfuld aktivitet.

• Vi tror på at alle voksne ser det som en meningsfuld aktivitet, at skabe sikkerhed for børn.
• Vi tror på at alle forældre vil gøre det bedste for deres børn.

Disse antagelser bygger vi på. Dermed skabes grundlaget for, at inddrage familien og barnets meningsfulde relationer om den fælles aktivitet, det er, at sikre barnet, når risiko opstår.

Vores mål er ikke at fjerne eller minimere risiko. Vores mål er, at styrke beskyttelsesfaktorerne omkring barnet, så sikkerhed, udvikling og trivsel kan bevares, når (eller hvis) risikoen opstår igen. En sådan proces kan sjældent gennemføres på mindre end 6 måneder.

Bryd tabuet

Sikkerhedsplanlægning forudsætter, at man hjælper forældre, børn og netværk med at tale om svære og tabu belagte emner. Ligeledes skal forældre og netværk tale om deres håndtering af situationer, de langt fra er stolte af. Det kan være nogle sårbare og konfliktfyldte samtaler, som skal håndteres, inden man kan komme i gang med forandringsprocesserne. Samtidig er der nogle svære forklaringer, som skal formuleres til børnene på en tryg måde.

Sikkerhed demonstreret over tid

I arbejdet med Sikkerhedsplanlægning skal man være opmærksom på følgende:

• man kan ikke lave planer, der skaber 100% sikkerhed, fordi man ikke kan forudsige alle situationer.
• mennesker reagerer ikke nødvendigvis rationelt ift. detaljerede planer, når de står i pressede situationer.

En tro på, at en detaljeret køreplan skaber sikkerhed for barnet, giver en falsk tryghed.

Enkelt, simpelt og reflekteret.

Det er er en illusion at tro, at en detaljeret køreplan kan skabe sikkerhed. Der vil være stor sandsynlighed for, at netop den situation, der er taget højde for i planen, ikke forekommer helt på samme måde når den indtræffer. Der vil forekomme en række situationer, som kræver indgriben, men som skal håndteres anderledes, end det fremgår af planen. I sådanne situationer er det vigtigere at familie og netværk handler reflekteret og selvstændigt, end de blindt følger en detaljeret plan

Det er velkendt at vi mennesker mister vores evne til refleksion, når vi står i pressede situationer. I mange pressede situationer handler vi på baggrund af vores urinstinkter. De 3 handlemuligheder er kamp, flugt og spille død/være passiv. Derfor vil detaljerede og komplicerede planer være ubrugelige i pressede situationer. Sikkerhedsplaner skal være simple og enkle, hvis de skal være til hjælp, når familier er under pres.

Det vigtigste i sikkerhedsplanlægning bliver derfor, at skabe opmærksomhed på beskyttelsesfaktorer og mestring. Vi er mere interesseret i, hvordan familien skabte sikkerhed og mestrede den risikofyldte situation, end vi er interesserede i om de fulgte den detaljerede køreplan.

Safety is defined as strengths demonstrated as protection (in relation to the danger) over time. Andrew Turnell

Hvordan ser sikkerhed ud?

Sikkerhedsplaner laves ofte ud fra en antagelse om at man kan fjerne risiko. Mange mål er sat som negationer, der beskriver hvad forældrene skal holde op med at gøre, eller hvilke midler de skal anvende for at nå frem, eksempelvis at far skal holde op med at ryge hash og gå i misbrugsbehandling.

Gode sikkerhedsmål beskriver, hvad familien vil gøre når der er skabt sikkerhed. Ikke hvad de skal holde op med. Heller ikke hvilket middel de skal anvende undervejs i processen.

Sikkerhedsmål skal beskrive og tegne visionen af, hvad familien vil gøre, når der er skabt sikkerhed. Visionen skal tegnes sammen med børn, forældre og netværk i samspil. Herefter kan familien tage skridt i den rigtige retning og vise, de kan skabe sikkerhed.

Hvis ikke der har været en tilstrækkelig proces, hvor forældre og netværk har vist, at de har opmærksomhed på barnets sikkerhed og har vist de kan skabe tilstrækkelig beskyttelse, når der opstår risiko, er den detaljerede køreplan intet værd.

Hvis ikke forældrene har udviklet planen sammen med netværket og gør det for barnets skyld, kan planen, i værste fald, være med til at fastholde barnet i en usikker omsorgssituation, samtidig med at det system der burde hjælpe barnet, tror der er skabt sikkerhed.

Et vigtigt element i sikkerhedsplansarbejdet er derfor at hjælpe familien med at definere hvordan deres familie ser ud i fremtiden, når der er sikkerhed, trivsel og udvikling. Når visionen er tydelig og visualiseret, er det nemmere at tage skridt i den rigtige retning og vise man kan skabe sikkerhed.

Involvering af børn og netværk

En projektrapport udarbejdet af Mimi Petersen & John Steen Johansen i november 2014 viser, at vi også i sikkerhedsplansarbejdet har en udfordring ift. at involvere og medinddrage børnene i de beslutninger, der bliver truffet om deres liv. Børnenes perspektiv drukner i de mange voksenperspektiver.

Undersøgelsen peger ligeledes på, at børnene gerne vil være ligeværdige aktører i løsninger af de problemer familien har. De ønsker, at være involveret i beslutninger, der træffes om deres og familiens liv.

Ansvaret tilbage til familien

Andre undersøgelser viser, at netværket kan have svært ved at vinde gehør for deres synspunkter og overvejelser i processen. Det bliver, med andre ord, de professionelles dagsorden der dominerer, hvilket er i direkte modstrid med kernen i sikkerhedsplansarbejdet, som er at give familien og netværket ansvaret tilbage.

I Sikkerhedskonsulenterne lægger vi vægt på, at bruge tid i familien og involvere børn, forældre og netværk. Vi skal facilitere en proces, hvor de voksne tager ejerskab, i forhold til, at ændre adfærd. Kun på den måde kan vi skabe tilstrækkelig sikkerhed for børnene. Vi lægger også vægt på, at vi har set forandringen udspille sig over tid. Nye vaner og mestringsstrategier tager tid at indlære og man begår ofte fejltrin undervejs.

Børnene er med i processen

Samtidig lægger vi stor vægt på, at børnene er med i processen og bliver inddraget, som ligeværdige aktører. Det kræver, at vi gør en ekstra indsats i forhold til at udarbejde nogle forklaringer børnene kan forstå. Det gør vi, fordi børnene skal have mulighed for at agere og reagere, på et lige så oplyst grundlag, som de voksne.

Læs også: Forklaringen til Barnet

Vedvarende forandring

Sikkerhedsplanlægning er en proces, der har til formål at skabe vedvarende forandring i form af sikkerhed, udvikling og trivsel for børn og voksne. Vi kan langt bedre lide begrebet sikkerhedsplanlægning, fordi det i højere grad har et procesfokus.

Vi vælger at kalde vores produkt Samarbejde Om Sikkerhed, fordi Samarbejde er en forudsætning for Sikkerhed og en vigtig del af den resiliensskabende proces. Samarbejde i meningsfulde relationer – Om en meningsfuld opgave. Nemlig at skabe Sikkerhed i familier.

Sikkerhedsplaner har vist sig at være særligt anvendeligt i sager, hvor barnet er i risiko for alvorlige overgreb, vold, misbrug eller groft omsorgssvigt.

Forskellen på viden og mestring

En række aktører tilbyder kortere kurser i sikkerhedsplanlægning. Det er vores erfaring, at disse kurser fungerer glimrende, som introduktion til metoden. Men hvis organisationen skal udnytte metodens fulde potentiale, kræver det en tættere oplæring af medarbejderne.

Det er vores erfaring, at organisationen først får det fulde udbytte af sikkerhedsplanarbejdet, når uddannelse og træning sker tæt på medarbejdernes egen praksis. Indtil medarbejderne har opnået en grundlæggende erfaring i arbejdet, vil de have brug for at være i en slags “mesterlære”, som kan hjælpe dem gennem processens faser.

• En god sikkerhedsplansmedarbejder mestrer den løsningsfokuserede samtale og besidder det løsningsfokuserede “mindset”.
• En god sikkerhedsplansmedarbejder er i stand til at slippe ansvaret og overlade beslutningerne til netværket. Det kræver gode kompetencer i inddragelse og samarbejde.
• En god sikkerhedsplansmedarbejder mestrer strukturen og faserne i sikkerhedsplansarbejdet, samtidig med at vedkommende behersker de forskellige værktøjer i metoden.

Disse kompetencer erhverver man sig ved at arbejde med metoden i praksis og over tid. Hvis ikke det sker under kyndig vejledning og med metodesupervision fra en “mester” i metoden, er der en risiko for, at medarbejderne udvikler nogle vaner og rutiner, som ligger langt fra sikkerhedsplansarbejdets grundprincipper. Det kan sagtens være godt socialt arbejde, men det udnytter langt fra de potentialer, der ligger i sikkerhedsplansarbejdet.

De organisatoriske forhold

Medarbejdernes mulighed for at udnytte sikkerhedsplaners fulde potentiale kræver, udover “mesterlæren”, at nogle særlige organisatoriske forhold er på plads. Der skal ligge tydelige målgruppebeskrivelser. En klart beskrevet visitationspraksis. Teamets placering og kompetencer i organisationen skal være beskrevet osv.

De kommuner som er kommet godt i gang, høster til gengæld frugterne af denne lovende praksis på en lang række parametre. Det vigtigste er, at der gribes hurtigt ind og skabes forandringer i familien, som øger deres sikkerhed, trivsel og udvikling.

Kategoriseringen ’lovende praksis’ bruges til at indkredse praksis, som med stor sandsynlighed vil skabe progression og velfærd for borgerne i samfundet, men som endnu ikke er baseret på ’evidens’ (Jensen et al. 2016). (Læs rapporten)

Det økonomiske aspekt

I en tid hvor kommunerne er pressede på økonomien kommer vi desværre ikke uden om, at økonomi også har en betydning. Målet med Sikkerhedsplaner må, i min optik, ALDRIG være snævert fokuseret på, at opnå en økonomisk besparelse eller undgå anbringelse. Målet er altid at skabe sikkerhed for børns udvikling og trivsel. Kan der skabes sikkerhed i hjemmet er målet nået. Kan der ikke skabes sikkerhed i hjemmet må sikkerheden skabes uden for hjemmet.

I sikkerhedskonsulenterne mener vi, at anbringelse kan være et godt middel til at skabe sikkerhed for børn. Sikkerhedsplaner er et andet godt middel til at skabe sikkerhed for børn. I vores optik går de hånd i hånd.

I Kalundborg kommune, hvor vi uddannede et team i metoden, gjorde status efter det første år. 17 børn havde deltaget i projektet og for 9 børn var det muligt at udarbejde en sikkerhedsplan i samarbejde med netværket. Børnene har undgået anbringelse, da man via netværket har formået at skabe den nødvendige sikkerhed omkring barnet. (Læs mere)

Derudover oplevede man, at forældrene, i de sikkerhedsplansprocesser hvor familien og netværket ikke kunne skabe den fornødne sikkerhed i hjemmet, i langt højere grad end forventet samarbejdede om en frivillig anbringelse uden for hjemmet. (Læs mere)

Det kan betale sig

Med den rette organisering og en grundig uddannelse af medarbejderne er sikkerhedsplaner en rigtig god socialfaglig metode, som sikrer, at der hurtigt skabes tilstrækkelig sikkerhed, udvikling og trivsel for børnene i hjemmet. Eller at de relativt hurtigt, bringes i sikkerhed uden for hjemmet – ofte med forældrenes og netværkets støtte.

Ønsker man som kommune, at udnytte det faglige og økonomiske potentiale, der ligger i metoden, kræver det en grundlæggende og længerevarende træning. Selv om det er dyrt i begyndelsen kan investeringen betale sig – både menneskeligt og økonomisk.

Hvem er Sikkerhedskonsulenterne?

Sikkerhedskonsulenterne har mere end 10 års erfaring med at lave sikkerhedsplaner i familier, hvor børnene har været vidne til vold mellem forældrene. Eller selv været udsat for vold, overgreb eller groft omsorgssvigt.

Siden 2014 har vi hjulpet kommuner med at uddanne medarbejdere i særlige sikkerhedsplan teams. Den første tid kommer vi hyppigt. Efterhånden som medarbejderne udvikler deres kompetencer og opnår erfaring og tryghed i metoden, leverer vi færre timer.

De 11 elementer i lovende praksis. (Kilde)

• 1. Teori og viden. Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden.
• 2. Virkning. Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål.
• 3. Beskrivelse. Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har.
• 4. Mål. Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd.
• 5. Overførbarhed. Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere.
• 6. Økonomi. Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
• 7. Faglig refleksion. Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion.
• 8. Relationelt samarbejde. Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle.
• 9. Individuel tilrettelæggelse og samspil. Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod – og involverer borgerne i praksis.
• 10. Monitorering. Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd set i forhold til de mål, der er sat.
• 11. Opfølgning. Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.