Samarbejde om Sikkerhed er inspireret af Signs of Safety og Partnering for Safety, men bygger også på forskning om risiko og resiliens.
Metodens fundament er en løsningsfokuserede tilgang og metode. Et grundfokus i den løsningsfokuserede metode er, at skabe forandring. Når metoden anvendes i arbejdet med udsatte børn, unge og familier foretages ligeledes en balanceret risikovurdering.
Samarbejde Om Sikkerhed anvendes i den børnefaglige undersøgelse. I handleplaner. Ved netværks- og opfølgningsmøder. Ved børnesamtaler, familie samtaler og ved konfliktløsning.
Metoden sætter barnet i centrum og inddrager det i arbejdet med at skabe forandring. Børn lever et hverdagsliv i mange “arenaer” og tilbringer det meste af deres vågne tid, adskilt fra de voksne de er i familie med. Derfor kræver en forståelse af barnet og barnets situation en viden om de forskellige former for samspil barnet indgår i.
Ved at anvende metoden kan fagpersoner understøtte familier i en forandrings- og udviklingsproces, som kan skabe sikkerhed og trivsel for børnene.
I børnesager med anbringelsestruede børn er det i de fleste tilfælde muligt at få forældre og netværk til at samarbejde om sikkerhed, så problemerne løses og barnet/børnene kan forblive i hjemmet. Eller hjemgives efter et kort ophold udenfor hjemmet.

Samarbejde Om Sikkerhed er et EU varemærkebeskyttet navn og logo
